ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Morten Kongshaug, partner og porteføljeforvalter i investeringsfirmaet CAP, er bekymret for teknologigiganter som amerikanske Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google og kinesiske Tencent og Alibaba. Arkivfoto: Mie Hee Christensen
Morten Kongshaug, partner og porteføljeforvalter i investeringsfirmaet CAP, er bekymret for teknologigiganter som amerikanske Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google og kinesiske Tencent og Alibaba. Arkivfoto: Mie Hee Christensen

De digitale giganter er vokset 25 pct. i snit om året (...) De er tæt på at nå en smertegrænse

Morten Kongshaug, partner og porteføljeforvalter, CAP
Investorer skal vænne sig til en ny virkelighed med stigende inflation og renter, mener Jens Larsson, porteføljeforvalter og partner i hedgefonden St. Petri Capital.

“Vi har haft virkelig lave renter og inflation den seneste årrække pga. især intensiv konkurrence på løn via globalisering. Og nu er globaliseringen gået i stå, og dermed er der ikke samme grunde til den lave inflation i de kommende år. Vi rykker værdikæder hjem, fordi vi vil have produktion inden for egne rækker. Og vi kan ikke længere få Kina til at lave alting til os for ingen penge,” siger han og fortsætter:

“Derudover skal vi ud af en gældsklemme, og det sker nemmest med inflation – det var også sådan, man kom af med gælden efter 2. Verdenskrig. Som jeg ser det, skal man som investor vænne sig til, at vi går ind i et nyt paradigme.”

Derfor vil dyrt prisfastsatte vækstaktier fortsat blive tynget af stigende renter, mener Jens Larsson, der har arbejdet som porteføljeforvalter i 34 år.

“Nogle aktier er så dyre nu, at det virker helt hen i vejret. Og analytikerne er forsigtige, fordi måske bliver drømmene til noget. Men du kan ikke prise alle selskaberne til at vinde,” siger Larsson og mener, at det er særlig slemt inden for hydrogen- og batteriteknologi.

“De ekstremt høje værdiansættelser passer kun, hvis du er en af dem, der ender blandt vinderne. Summen er nok, at det hele er lidt for dyrt; nøjagtigt ligesom i 2000 ved dotcom. Der kunne man ikke finde ud af, hvilke it-selskaber der ville blive kæmpestore, så man prisede dem lidt, som om at de alle sammen havde en fair chance,” siger han.

Morten Kongshaug, partner og porteføljeforvalter i CAP, er bekymret for teknologigiganter som Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google i USA og Tencent og Alibaba i Kina. Han mener, at investorernes forventninger er for overdrevne, hvilket clasher med de stigende renter.

“De digitale giganter er vokset 25 pct. i snit om året på indtjening. Markedet forventer, at de vil fortsætte med at vokse i samme tempo i de næste fem år, og det er urealistisk, vil jeg sige. De er tæt på at nå en smertegrænse. Ligesom bankerne i 00’erne begynder myndighederne at brokke sig over, at de fylder for meget. Alene derfor vil de vokse mindre,” siger Morten Kongshaug.

Noget lignende gør sig gældende for elbilaktien Tesla, pointerer Jens Larsson:

“Investorerne satser på, at Tesla kan blive et softwareselskab. Det er en drøm, men den er man villig til at inddiskontere, fordi renten er så lav, at drømmen ikke koster noget. Men når renten stiger, skal du tilbagediskontere drømmen, og så er den knap så meget værd. Det er det, der sker i mange af vækstselskaberne lige i øjeblikket,” siger han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu