Telenor Danmark er kommet blæsende gennem tredje kvartal og har dermed givet den nye danske topchef, Lars Thomsen, en noget nær perfekt start i Telenor Danmark.
“Vi har formået at vende en hård situation til noget godt
Lars Thomsen, adm. direktør i Telenor Danmark
“Det er fantastisk,” konstaterer han.
Det fantastiske, som han henviser til, er, at det trods et voldsomt konkurrencepræget marked samt en opblusning af coronapandemien er lykkes at hente 21.000 nye mobilkunder i det seneste kvartal.
Den nordiske telekæmpe har nu samlet set budt 37.000 nye danske mobilkunder velkommen i løbet af 2020 og har dermed en samlet dansk kundebase på 1.674 mio. mobilkunder.
“Vores medarbejdere har spillet Champions League i tredje kvartal. Vi har formået at vende en hård situation til noget godt,” siger Lars Thomsen, der overtog posten som direktør for Telenors danske forretning i august i år.
“Det, der er vigtigt at bemærke er, at vi er lykkedes i alle segmenter og samtidig i alle kanaler,” forklarer han yderligere.
Indtjeningen (ebitda) ender på 259 mio. danske kr. og er dermed stort set identisk med samme kvartal sidste år også omsætning, der lander på 905 mio. kr. er på niveau med det foregående års omsætning
Indtjeningen i tredje kvartal er ramt af, at rejseaktiviteten i Europa er hamret i gulvet.
“Vi mister store roamingindtægter. 3. kvartal er det vigtigste kvartal på året for roaming. Der står vi tilbage med en regning til operatører og det meste af verden,” siger Lars Thomasen.
tredje kvartal er typisk begunstiget af en meget stor rejseaktivitet blandt virksomheder, og dermed har hele branchen nydt godt af indtægterne for roaming i denne periode de seneste mange år. Men coronakrisens favntag med verden har altså bremset den del af forretningen.
Lars Thomsen peger på, at netop pandemien har ændret meget. Både i kommunikationen med kunderne og den måde, som Telenor arbejder på internt.
“Det er specielle tider for alle danskere, så det gælder om at være tilgængelig, der hvor danskeren er. Vi har investeret en del i at være tilgængelig online,” siger han.
Med kundevæksten i tredje kvartal har Telenor revancheret et sløjt 2019, hvor i sær det 4. kvartal i 2019 kostede mange kunder.
“Vi er blevet lidt bedre til at holde på vores kunder, hvilket er det vigtigste i dette marked. Samtidig er har vi formået at tage kunder ind i alle segmenter og kanaler."