Onlinehandlen er vokset massivt under coronakrisen, men det har samtidig fået flere svindlere til at forsøge at udnytte situationen ved at oprette falske netbutikker.
“Banditterne er gået fra at tage ud med et brækjern, til at de kan sidde derhjemme og drikke kaffe
Niels Ralund, direktør, FDIH
Det mener E-mærket, der har til formål at sikre dansk nethandel og hvert år anmelder tusindvis af netbutikker, der ser ud til at forsøge at snyde forbrugere med falske tilbud.
I løbet af efteråret har E-mærket fundet frem til 167.000 webshops, som ifølge den danske certificeringsordning er falske netbutikker, der vil franarre danskerne penge.
netbutikker har E-mærket politianmeldt i år. Sidste år var tallet 150.000
“Vi kan generelt se, at når omsætningen stiger på nettet, stiger antallet af svindlere, der laver fupbutikker, også. Det er blevet yderligere forstærket af coronakrisen,” siger adm. direktør Jesper Arp-Hansen.
I 2019 anmeldte organisationen 150.000 webshops, og af dem er ca. 33.000 stadig aktive. Dermed er der ifølge E-mærket lige nu ca. 200.000 falske aktive netbutikker i Danmark.
Ifølge Jesper Arp-Hansen er det en blanding af mere nethandel på tværs af landegrænser, en højere omsætning i onlinehandlen og en lav risiko for at blive opdaget, der har skabt en eksplosion i antallet af falske webshops.
“Det går én vej, og det er, at det bliver værre, fordi det er super let, og svindlerne ikke bliver fanget,” siger han og tilføjer, at det i øjeblikket særligt er tyske domæner, som der er kommet flere af.
Hos Dansk Erhverv mener e-handelsdirektør Niels Ralund ikke, at falske webshops er blevet et større problem.
Men tendensen er ifølge ham opstået med den digitale udvikling og vil derfor “fortsætte, i takt med at den digitale handel eksploderer”.
“Banditterne er gået fra at tage ud med et brækjern, til at de kan sidde derhjemme og drikke kaffe eller en pilsner og lave kriminalitet,” siger han.
Ifølge Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik), i daglig tale Bagmandspolitiet, er en af de største udfordringer, at de falske webshops typisk lukker ned efter et par måneder, når forbrugerne har luret dem, inden de starter forfra med et nyt domæne.
Samtidig er webshops med udenlandske bagmænd sværere at beslaglægge, særligt når de ligger uden for EU.
“Så kan vi ikke bare som dansk myndighed sende en kendelse til en virksomhed i udlandet. Så skal vi typisk via en international retsanmodning, og det kan hurtigt tage tre-fire måneder,” siger Dorte Frandsen, der er specialanklager og juridisk leder i Søiks ipr-afdeling.
