Søren Skou er på ingen måde tilfreds med udviklingen på indtjeningssiden i A.P. Møller-Mærsk.
Det slår topchefen fast på et pressemøde i forbindelse med koncernens årsrapport, der viser et nyt stort millionunderskud i forretningen og enhedsomkostninger, der er blevet større.
"Det vigtigste for mig er, at vi bliver ved med at have fremdrift og får virksomheden til at vokse. Vi har en for lav margin og en for lav indtjening. Vi har løst vores vækstproblem, men vi har et indtjeningsproblem." siger Søren Skou.
Hvordan vil I hive den i vejret?
"Vi skal have højere priser og lavere omkostninger. Vi er på rette vej, og som jeg tidligere har sagt, er niveauet ikke højt nok, men det er på rette vej."
Driftsintjeningen før af- og nedskrivninger (ebitda) landede i fjerde kvartal på 1,11 mia. dollar, hvilket var højere end analytikernes forventninger. Samtidig er omsætning i Mærsk steget fra 36 mia. dollar i 2016 til 39 mia. dollar. Det hænger dog i høj grad også sammen med det milliardstore opkøb af rederiet Hamburg Süd.
Mærsk guidance for i år lyder på en ebitda på 5 mia. dollar - det samme som i det forgangne år. Ifølge Søren Skou skyldes det, at udviklingen i verdensøkonomien er blevet mere usikker:
"I 2019 har vi taget bestik af, at vi har en verdensøkonomi, der er på vej ned i gear, og en række handelsforhandlinger der vil betyde turbulens. Og så har vi en oliepris, der er begyndt at stige igen."
Dermed henviser han bl.a. til handelskrigen mellem USA og Kina, hvor der lige nu er våbenhvile, men hvor risikoen for en opblusning skaber usikkerhed på de globale markeder.
Mærsk B-aktien sendes torsdag formiddag i dørken og er p.t. nede med over 12 pct.
Skal op i gear
Et af Søren Skous helt store mærkesager er at få omsætningen i de landbaserede forretning til at vokse og bidrage positivt til indtjeningen. Umiddelbart skuffede det sidste år, da Services & Logistics-divisionen tabte 1 mio. dollar.
Ifølge Mærsk-topchefen går det dog den rigtige vej ved et andet kardinalpunkt - digitalisering af forretningen - selvom han medgiver, omsætningen skal løftes.
"Vi er kommet rigtig langt med vores digitale rejse. I dag er det lige så nemt som at booke en flybillet. Det, vi skal fokusere på i de kommende år, er at vokse på logistiksiden, hvor vi i dag er meget små. I år har også været et år, hvor vi har vist, at vores synergier mellem selskaber leverer på bundlinjen," lyder det fra Søren Skou.
Han fortsætter:
"Som I kan se i vores præsentation, lancerer vi i dag fire transformation metrics, som vi vil måle os selv på. Den første er non ocean revenue growth. Det skal op i gear. Den anden er Logistics & Services post profit growth. Vi har også stadig et udestående med synergier, og det skal vi levere noget mere på. Vi er et selskab der investere mindre i dag, engang investerede vi hele vores cash flow og det er vi på vej ud af."