Da direktøren for færgerederiet Scandlines med de to Tysklands-ruter til Rostock og Puttgarden, Søren Poulsgaard Jensen, aflagde regnskab sidste år, opgav han helt at komme med nogen forudsigelser for 2020.
Coronanedlukningen var få uger gammel, og Scandlines, der normalt fragter tusinder af køretøjer over vandet hver dag, oplevede et massivt dyk i biltrafikken på hele 96 pct. i april. Derfor frygtede Søren Poulsgaard Jensen for sin normalt bomstærke bundlinje.
Scandlines er en effektiv indtjeningsmaskine, der i 2019 indbragte et driftsresultat uden ekstraordinære poster på 188 mio. euro eller 1,4 mia. kr.
Søren Poulsgaard Jensen, der normalt leverer en overskudsgrad på 40 pct., turde for et år siden slet ikke tro på noget i den retning.
Nu er 2020-tallene klar. Og de må få næsten alle andre i trafiksektoren til at sukke af misundelse.
Under den værste krise med dramatiske dyk i passagertrafik og periodiske totallukninger af grænsen – ja, der lykkedes det Scandlines at tjene 84 mio. euro eller godt 625 mio. danske kr. ekskl. særlige poster.
Overskudsgraden blev 31 pct., og Scandlines vælger nu i kølvandet på det positive resultat at betale samtlige 9 mio. coronastøttekroner, virksomheden har modtaget til dækning af faste omkostninger, retur til den danske stat.
“Vi synes ikke, vi kan tillade os at beholde pengene i lyset af resultatet. Vi kan ikke pibe – vi er hverken et hotel eller en lufthavn,” konstaterer Søren Poulsgaard Jensen.
“Vi kan ikke pibe – vi er hverken et hotel eller en lufthavn.
Søren Poulsgaard Jensen, adm. direktør, Scandlines
Mens passagertrafikken samlet set fald 56 pct., så har især fragten været næsten stabil og dermed holdt en sikker hånd under indtjeningen.
Efter det første granatchok i starten af coronakrisen kom varetransporten ganske godt i gang igen, som man også ser det hos mange af de rene fragttransportører, så den del af færgetrafikken er kun dykket med 6 pct.
pct. er passagertrafikken faldet for Scandlines
“Fragten er med til at sikre, at vi har kunnet fastholde en trods alt god omsætning, og vi har i perioder også nydt godt af, at passagertrafikken kom meget stærkt igen, da grænserne åbnede igen henover sommeren. Og så har vi som virksomhed været i stand til at omstille os til hastige ændringer i vilkårene, og især vore medarbejderes store omstillingsparathed er noget, jeg er meget tilfreds med,” siger Scandlines-topchefen.
Han er stadig meget forsigtig med forudsigelser og sætter ikke konkrete tal på forventningerne til 2021.
“Jeg synes stadig ikke, jeg har meget at læne mig op ad og lave planer på baggrund af. Der er ingen tvivl om, at med corona som en lidt mere kendt størrelse og en forventeligt stabil godstrafik, så vil vi få et bedre år end i 2020. Men vi har undervejs i løbet af året lavet mere end 150 forskellige regnskabs-forecasts internt, og man kan ikke påstå, at vi bliver hjulpet meget af regeringen og politikerne. Man kan bestemt ikke hævde, at de kommunikerer hverken præcist eller i god tid,” lyder det skarpt fra færgedirektøren.
Scandlines har ud over at betale coronastøtte tilbage også brugt det trods alt pæne overskud til at fastholde samme investeringsniveau som de foregående år.
Der er investeret 21 mio. euro, svarende til 156 mio. danske kr., blandt andet i et såkaldt rotorsejl – en 30 meter høj skorstenslignende anordning på skibet M/F Copenhagen, der udnytter vindenergi til at nedbringe brændstofforbruget.
“Vi vil gerne være frontløbere indenfor grøn færgedrift,” siger Søren Poulsgaard Jensen om satsningen.
