De danske myndigheder har tolket EU's kompensationsregler for faste omkostninger forkert. Således blev det meldt ud til danske virksomheder for få uger siden, at man ikke kan søge kompensation pr. cvr-nummer, som man hidtil har kunnet. Men i stedet kun pr. koncern samlet.
Det har skabt røre og forvirring i erhvervslivet. For hvad betyder det konkret? Og hvad har virksomhederne at se frem til nu?
“Loftet på 75 mio. kr. er overhovedet ikke nok for nogle virksomheder
Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent, Horesta
Men en af de virksomheder, som hele tiden har været indordnet EU's regler, er Scandic Hotels.
En af landets største hotelkæder har nemlig kun ét cvr-nummer, derfor har virksomheden kun kunne søge kompensation for faste omkostninger én gang, hvor hoteller med flere cvr-numre indtil for tre uger siden kunne søge for samtlige.
Adm. direktør i Scandic Hotels Søren Faerber er naturligvis ked af de nye virksomheders situation. Men det er mere fair nu, fortæller han. For det andet var helt skævt. Han var gentagende gange ude at sige i efteråret, at situationen var “konkurrenceforvridende”.
“Man kan sige, at det jo ikke ændrer noget for os. Vi har hele tiden kunne søge 75 mio. kr. i alt for koncernen,” siger han og fortsætter:
“Og det var jo også grotesk, at bare fordi et hotel havde opdelt sine hoteller på flere cvr-numre, kunne de søge dobbelt så meget. Men at det viser sig ikke at holde og kommer på bagkant. Det er jo ikke i orden,” siger han.
Søren Faerber har dog kunnet konkludere, at 75 mio. kr. for samtlige Scandic-hoteller, som tæller 27 i alt, “bestemt ikke var nok”
“Vi har milliarder i gæld nu, og har gearet vores belåning massivt for at overleve. 75 mio. kr. i støtte er ikke nok, når man skal opretholde over 20 hoteller. Det her kan jo blive et problem for de virksomheder, der har planlagt deres redning ud fra de gamle, forkerte regler,” siger han.
Det genkender flere erhvervsorganisationer, der fortæller, at der derfor også arbejdes på at hæve loftet fra de 75 mio. kr. yderligere, for de største virksomheder, der er allermest pressede.
“Der er to problemer i det her. Der er de virksomheder, som har troet de kunne få kompensation på en måde, der ikke var tilladt, og så er der et andet problem: Loftet på 75 mio. kr. er overhovedet ikke nok for nogle virksomheder,” siger Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i Horesta og fortsætter:
“Vi ved, at nogle virksomheder, der allerede er tæt på at ramme loftet, så det er en anden del af problemet, som den her fejlfortolkning kan føre med sig.”
