Indtil for tre uger siden kunne danske virksomheder ramt af coronakrisen søge om kompensation for faste omkostninger pr. cvr-nummer.
Men nu får flere virksomheder afvist deres ansøgninger om coronahjælp. For det viser sig, at EU’s regler ikke kompenserer pr. cvr-nummer, men derimod pr. koncern. Altså kun én gang i alt. Det skyldes, ifølge Børsens kilder, at danske myndigheder har fejltolket EU-reglerne.
En af de virksomheder, som troede, de kunne få kompensation pr. cvr-nummer, er Restaurant Flammen, der har 13 virksomheder registreret i cvr-registeret.
“Vi tænkte, at vi aldrig når over kompensationsloftet pr. restaurant. Så vi troede, at vi var safe. Det viser sig, at det var vi slet ikke, når det gælder for dem tilsammen,” siger adm. direktør Piet Klein.
I øjeblikket sidder Erhvervsstyrelsen, Erhvervsministeriet og erhvervslivets parter og prøver at finde ud af, hvad der nu skal gøres.
“Vi kender ikke omfanget økonomisk eller i antal, men jeg er bange for, at det kan koste konkurser i sidste ende
Christian Nørgaard, politisk konsulent, Horesta
I Dansk Erhverv kender politisk direktør Morten Langager til problemstillingen og er sammen med DI og Horesta i løbende dialog med myndighederne.
“Det er en situation, der har alvorlige økonomiske konsekvenser for en række virksomheder. Derfor følger vi den også meget tæt. Vi oplever en meget konstruktiv tilgang, og det er vores indtryk, at man fra alle parter er parate til at finde veje, der kan hjælpe de berørte virksomheder,” siger han.
Dykker man ned i EU’s kompensation, så er der flere former for støttegrundlag, som virksomhederne kan søge til kompensation for deres faste omkostninger som eksempelvis husleje. Det ene kaldes “Temporary Framework”. En hjælp med et loft på 1,8 mio. euro, svarende til 13,5 mio. kr., og siden februar med et udvidet loft på 10 mio. euro, svarende til 75 mio. kr. Denne pakke har de danske virksomheder brugt siden juli 2020 og frem til udgangen af 2021.
Og det er det lille loft på 13,5 mio. kr., som Restaurant Flammen troede, at de kunne bruge pr. restaurant.
Adm. direktør Piet Klein er særligt frustreret over usikkerheden, som den nye melding har skabt.
“Der kan nu være risiko for, at vi overstiger loftet for 13,5 mio. kr. Skal vi så søge noget andet? Skal vi betale noget tilbage? Og hvad nu hvis der kommer en ny nedlukning? Jeg har tonsvis af spørgsmål,” siger Piet Klein.
Virksomhederne kan imidlertid også søge “Krisebestemmelsen”, der giver op til 35 mio. kr. pr. måned til de ramte danske virksomheder. Men for at få denne pakke, skal man kunne dokumentere, at man har været “tvangslukket”. Og det er der flere brancher, der ikke har været over hele perioden.
“Vi troede, at vi var safe. Det viser sig, at det var vi slet ikke
Piet Klein, adm. direktør, Restaurant Flammen
Brancheorganisationen Horesta vil ikke pege fingre ad nogen, da EU-regler bestemt ikke er let læsning. Men organisationen river sig i håret over, at virksomhederne nu har udsigt til ringere vilkår.
“Det her er en bombe. De store turismevirksomheder er blevet stillet i udsigt, at de kunne kompenseres for op til 75 mio. kr. pr. virksomhed opgjort på cvr-nummer. Nu får de lige pludselig dét tilsammen. Det gør en kæmpe forskel,” siger Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i Horesta, som har hjulpet virksomheder med at fortolke EU-reglerne under pandemien.
Det er dog svært at vurdere, hvor mange virksomheder, der konkret bliver ramt. For der er fortsat mange spørgsmål.
Alene definitionen af hvad “koncern” egentlig dækker over, er endnu ikke fastlagt. Gælder det også aktiviteter i udlandet? Og hvor stor ejerprocent skal der til?
mio kr.er loftet for coronahjælp til faste omkostninger i“Temporary Framework”-pakken
Det er trods alt nok få virksomheder, der er så store, at de har nået loftet for de 75 mio. kr., og som derfor kan blive ramt af at skulle betale beløb med tilbagevirkende kraft.
Men problemet rækker bredere.
“Virksomhederne har planlagt deres redning og overlevelse ud fra informationer, der viser sig at være forkerte. Nu skal de måske søge en ny pakke. Det kan stille virksomhederne dårligere, da der er strengere krav på det store loft. Nogle risikerer derfor nok at skulle betale noget tilbage,” siger Kristian Nørgaard fra Horesta.
Det har ikke været muligt at få et interview med Erhvervsministeren. Men i en mail til Børsen skriver ministeriet:
“Erhvervsministeriet har en god dialog med Kommissionen om at få mulighed for at anvende krisebestemmelsen i øget omfang og håber på at kunne få godkendelse snarest, så de virksomheder der kan komme i klemme, kan få den nødvendige hjælp,” lyder det.
Hverken Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen har dog endnu kunnet fortælle, om eventuelle tab vil blive dækket, og hvad virksomhederne kan forvente nu.
“Vi mangler stadig svar. Den regning der kommer nu, hvem skal betale den? Det her vil unægtelig få store konsekvenser – både for dem, der rammer loftet og de, der med ændringen vil blive reduceret i kompensation. Vi kender ikke omfanget økonomisk eller i antal, men jeg er bange for, at det kan koste konkurser i sidste ende,” siger Kristian Nørgaard.
Også Piet Klein venter på en udmelding.
“Vi venter på en afklaring nu. Vi har ageret efter myndigheders anbefalinger, og det viser sig, vi ikke kunne regne med det. Det er frustrerende,” siger han.
