Advarslen faldt i en meddelelse fredag, hvor SAS annoncerede en aftale, der giver ejerne af selskabets to obligationer bedre vilkår og øger SAS' renteudgifter, i forhold til hvad SAS foreslog i sin oprindelige redningsplan. Samtidig trækker forhandlingerne om et nyt lån fra Danmark og Sverige ud.
Trods bedre vilkår i den reviderede redningsplan er der fortsat langtfra nok obligationsejere, der har nikket ja til planen. Henholdsvis 80 pct. og 66,6 pct. af ejerne af selskabets to obligationer skal støtte planen, men fredag var der kun opbakning fra 51,4 pct. og 39,6 pct. Samtidig har SAS måttet tilbyde den danske og svenske stat, der ejer henholdsvis 14 pct. og 15 pct. af selskabet, højere rente på et såkaldt hybridlån på 6 mia. svenske kroner.
“Såfremt SAS som følge af en sådan væsentlig negativ indvirkning på dets økonomiske tilstand bliver tvunget til at indgive konkurs, er det sandsynligt, at indehaverne af de eksisterende hybridnotater og obligationer ikke vil kunne inddrive noget af deres krav under noterne,” skrev SAS fredag.
Egenkapitalen i det skandinaviske flyselskab er væk, og selskabet har udsigt til endnu flere tab som følge af coronakrisen, for selvom selskabets fly er kommet på vingerne igen, flyver de halvtomme, viser de seneste trafiktal.
SAS spiller en afgørende rolle for Danmarks internationale tilgængelighed og eksporten og danske arbejdspladser, sagde finansminister Nicolai Wammen i forbindelse med, at regeringen bakkede op om rekapitaliseringen i juni. SAS er uden sammenligning fortsat dansk erhvervslivs foretrukne luftfartsselskab og det absolut største selskab i Københavns Lufthavn.
“Hvis ikke det var for staternes verbale garantier, og den redningsplan der nu er lagt frem, så ville SAS gå konkurs
Jacob Pedersen, aktieanalysechef Sydbank
Krisen fik 30. juni selskabets bestyrelse til at annoncere en redningsplan, der skal løfte selskabets egenkapital med over 14 mia. svenske kroner ved at konvertere lån til aktier, salg af nye aktier og 6 mia. svenske kroner i form af et såkaldt hybridlån fra Danmark og Sverige.
Den plan indeholdt også en advarsel om resultatet af en konkurs, der dog var gemt på side ti i det 14 sider lange, tætskrevne dokument, mens advarslen fredag var fremhævet i starten af dokumentet.
SAS har ikke ønsket at svare på, om risikoen for en konkurs er rykket tættere på, men selskabets investor relationschef Michel Fischier understreger, at SAS “håber, at kreditorerne vil stemme for den principaftale, som kreditorudvalget har udtrykt sin støtte til”, og som blev offentliggjort fredag.
Endnu har samtlige obligationsejerne ikke taget stilling til de nye vilkår, og SAS har heller ikke sat en dato for, hvornår det skal ske. Det skal dog være før d. 25. august, hvor redningsplanens skæbne afgøres.
De ekstra renteudgifter til Danmark og Sverige vil give SAS ekstra omkostninger på 50 mio. svenske kroner om året, mens den samlede rekapitaliseringsplan kan give selskabet ekstra årlige renteudgifter på over 350 mio. svenske kroner, vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.
Regningen kan dog blive endnu større, hvis obligationsejerne skal have endnu bedre forhold for at bakke op om rekapitaliseringsplanen. Men obligationsejerne har allerede “scoret årets mål” ved at få forbedret deres vilkår, efter at Danmark og Sverige har garanteret selskabets overlevelse, vurderer Pedersen.
“SAS er de facto konkurs. Hvis ikke det var for staternes verbale garantier og den redningsplan, der nu er lagt frem, så ville SAS gå konkurs. Egenkapitalen er væk, og man har også udsigt til store tab de kommende kvartaler,” siger Jacob Pedersen.
Finansministeriet oplyser, at man ingen kommentarer har til de igangværende forhandlinger “af hensyn til fortrolighed og SAS’ status som børsnoteret selskab.”
