Redningsplanen for flyselskabet SAS er mere end almindelig kompleks.
For selvom SAS har opbakning fra sine tre største aktionærer - Sverige, Danmark og den stenrige svenske Wallenberg-fond, der tilsammen ejer knap 36 pct. af flyselskabet - har SAS brug for en massiv milliardindsprøjtning for at overleve coronapandemien.
Og det er et problem trods de rige aktionærer. For efter et kursfald på lige godt 50 pct. i år er markedsværdien af hele SAS nu blot 2,9 mia. svenske kroner, eller 2,1 mia. danske kr.
Derfor kan SAS ikke blot hente penge ved at foretage en massiv aktieudstedelse. Da der næppe er mange andre end storaktionærerne, der er parate til at give SAS nye milliarder, ville en aktieudvidelse alene sandsynligvis betyde, at Danmark, Sverige og Wallenberg-familien ville komme til at eje langt hovedparten af flyselskabet.
Derfor har SAS sammen med sin finansielle rådgiver, storbanken SEB, lavet en ret kompleks rekapitaliseringsplan, der blev præsenteret den 30. juni.
mia. svenske kroner erSAS’nuværende obligationsgæld på
Planen består af tre hovedelementer:
For det første vil SAS sælge nye aktier til hovedejerne og andre aktionærer for i alt 6 mia. svenske kroner. For det andet vil SAS optage et såkaldt hybridlån fra den svenske og danske stat på yderligere 6 mia. svenske kroner, og endelig vil SAS gerne konvertere to eksisterende obligationslån til aktier.
Det er det sidste element, som nu giver SAS hovedpine.
SAS udstedte helt tilbage i 1985 en såkaldt hybridobligation på 1,5 mia. svenske kroner. Det er en særlig type lån, der typisk har en i praksis uendelig løbetid, og som i den såkaldte konkursrækkefølge kun står foran aktionærerne. Hybridlån generelt er regnskabsmæssigt i dag sidestillede med aktionærers egenkapital.
Derfor vil SAS rigtigt gerne have, at det dansk-svenske statslån på 6 mia. svenske kroner bliver udstedt som et hybridlån. Men det kræver, at SAS’ eksisterende hybridlån samt et obligationslån på 2,25 mia. svenske kroner udstedt i 2017 bliver indløst. Og det ville SAS oprindeligt gøre ved at tvinge obligationsejerne til at tage SAS-aktier i stedet.
Men den plan kom åbenlyst i problemer på et obligationsejermøde i Stockholm 17. juli.
SAS oplyste fredag, at blot 51,4 pct. af ejerne af hybridobligationerne og 39,6 pct. af ejerne af de andre obligationer bakker op om en revideret rekapitaliseringsplan med bedre vilkår for investorerne end oprindeligt. Men for at planen kan gennemføres, skal mindst 66,6 pct. af ejerne af hybridobligationerne og 80 pct. af ejerne af de andre obligationer sige ja til SAS’ ændrede vilkår. Ellers kan hele redningsplanen falde til jorden. I den reviderede plan har SAS ellers forsøgt at file på vilkårene, så obligationsejerne bliver stillet bedre end oprindeligt planlagt, for at prøve at sikre det krævede kvalificerede flertal blandt dem.
Obligationsejerne har frem til 25. august til at acceptere eller forkaste planen.
