Man kan ikke gennemføre en timelang samtale med Mærsk-barnebarnet, der er i spidsen for A.P. Møller Holding, Robert Mærsk Uggla, om A.P. Møller Holding og selskabets besiddelser uden også at berøre det, der i lang tid har været smertensbarnet: Danske Bank.
Den danske storbank, der synes at gå fra den ene problemsag til den næste. Hvad enten det er de komplekse sager om hvidvask, Flexinvest-sagen eller den mere folkelige gældsskandale, hvor banken over lang tid har ladet svage kunder betale alt for meget tilbage på lån, så er der lang vej til det, som Robert Uggla i sine skriftlige årsberetninger diplomatisk kalder “at genopbygge tillid”.
“Der er lige skiftet ud i bestyrelsen og ledelsen, så den nye bestyrelse og ledelse bør have mere arbejdsro
Robert Mærsk Uggla
Møller-familiens bånd til Danske Bank går helt tilbage til 1928, hvor Arnold Peter Møller blev formand for bankrådet, det vil sige bestyrelsesformand, i banken, der dengang hed Landmandsbanken. Samtidig blev rederiet storaktionær i banken.
I foråret 2015 blev A.P. Møller-Mærsks aktiepost på lige godt 20 pct. i Danske Bank solgt til A.P. Møller Holding, der i dag ejer 21,26 pct. af banken.
Som den klart største enkeltaktionær spillede A.P. Møller Holding en stor rolle i at skifte ud i bestyrelsen for storbanken i 2018. Robert Uggla siger i dag rent ud, at det var en fejl, at A.P. Møller Holding ikke før 2018 trådte i karakter som en mere aktiv aktionær.
Men da det endelig gjaldt, spillede Mærsk-sfæren en afgørende rolle i, at Danske Banks daværende bestyrelsesformand, Ole Andersen, blev sendt ud i kulden og erstattet med tidligere DI-direktør og departementschef Karsten Dybvad.
Nogle erhvervskommentatorer har efterlyst en lignende aktiv aktionæradfærd igen, fordi de mener, at Dybvad er for passiv over for de nye problemsager. Men de kommer til at vente forgæves.
“Der er lige skiftet ud i bestyrelsen og ledelsen, så den nye bestyrelse og ledelse bør have mere arbejdsro til at løse opgaverne i en stor og kompleks virksomhed,” siger Robert Uggla til Børsen.
Han har bestemt kritiske meninger om bankregulering anno 2021 i Danmark. De er måske ikke de forventelige, men bestemt ikke uinteressante, og han har tidligere været fremme med dem i sine trykte ledelsesberetninger og – lidt usædvanligt for den diskrete Mærsk-familie – på det sociale medie Linkedin.
Uggla frygter nemlig, at nogle af de mange regelstramninger, der er sket i Danmark i kølvandet på bl.a. Danske Bank-sagerne, ender med at gøre det noget nær umuligt at rekruttere de rigtige profiler til en bankbestyrelse og ledelse.
“Vi mener, at en veldrevet og succesfuld finansiel sektor er betinget af adgang til en større, ikke mindre, talentmasse. I Danmark detailstyrer man, hvem en bestyrelse kan vælge som ledelse for danske banker, i større grad end andre nordiske lande. Min personlige holdning er, at mange højt kvalificerede personer i erhvervslivet og teknologisektoren ikke ønsker at arbejde i danske bankbestyrelser på grund af personlig eksponering og arbejdets omfang og karakter. Desværre tror jeg, over tid, at danske banker risikerer at få svært ved at konkurrere, hvis der ikke sker en ændring,” siger Robert Uggla.
Læs hele Børsens interview med Robert Uggla HER.
