ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Rivaler om KPMG-angreb: Det er urealistisk

Som nyudnævnt topchef for KPMG 2014 har Thomas Hofman-Bang erklæret de fire største revisionshuse herhjemme krig. Urealistisk, lyder det fra både den fjerdestørste, BDO, og udbryderne fra KPMG, der er gået til Ernst & Young (EY).

Efter novembers bombe, hvor 48 partnere og 1400 KPMG-ansatte fusionerede med EY, har det internationale KPMG sat alle kræfter ind for at genskabe sin danske forretning, og den tidligere NKT-chef Thomas Hofman-Bang starter aggressivt ud.

Fra bar bund vil han inden for nogle år sikre KPMG en plads blandt de fire største revisionsfirmaer i Danmark, og dermed erklærer Hofman-Bang den nuværende danske fjerdeplads, BDO, krig.

Langt fra 24 til 1000

BDO's over 1000 revisorer omsætter for 1 mia. kr. om året. Adm. direktør i det fusionerede KPMG Danmark, Jesper Koefoed, har svært ved at se realismen i på få år at banke en milliardforretning op.

"En tommelfingerregel i vores branche er, at for at lave 1 mia. kr. i omsætning, skal man sådan cirka være 1000 ansatte – måske lidt mindre. Det siger sig selv, at skal man være 1000 ansatte og i dag har rekrutteret 24 fra os, så kommer der til at gå lidt tid, før man kommer op," siger Jesper Koefoed.

Se tv-interview med Jesper Koefoed.


Virksomheder
BDO til KPMG: Kom ned af den høje hest
Også bestyrelsesformand Henrik Brünings fra BDO ryster på hovedet af KPMG 2014.

"At have et mål om at omsætte for 1 mia. kr. og derover bliver rigtig svært for dem. Så længe de ikke ønsker at bevæge sig ind på markedet for små og mellemstore virksomheder, er det urealistisk," siger Henrik Brünings.

Læs også: BDO til KPMG: Kom ned af den høje hest


Virksomheder
Aggressiv KPMG-boss: Vi er på 100 pct om få år
Den globale formand for KPMG, Michael Andrew, har ikke lagt skjul på at det er et prestigeprojekt at genrejse KPMG i Danmark og er dermed klar med en pengepose af dimensioner.

Han har officielt givet den danske organisation fem til ti år til at komme i fulde omdrejninger, men Thomas Hofman-Bang vil få KPMG i top fire "væsentligt" hurtigere. Han er oppe imod en dansk rækkefølge målt på størrelse, der hedder Deloitte, det nye EY med 1800 mand, PWC og BDO. Uden for top fire ligger Beierholm.

Ser frem til konkurrence fra KPMG


Virksomheder
Hofman-Bang klar til kamp mod EY: Revisorkrig skræmmer mig ikke
Som kommende EY-partner dødsdømmer Jesper Koefoed ikke projektet med at genrejse et dansk KPMG. Han forventer tværtimod, at den nye konkurrent bliver en aktiv spiller i markedet.

"Jeg er overbevist om, at KPMG sikrer fortsat konkurrence på markedet, som de har erklæret, de vil gøre. Vi kan se med Carlsberg, at de også er lykkedes med det – p.t. – og derfor ser jeg frem til et konkurrentbillede, der ikke er væsentligt anderledes end før," lyder det fra udbryderen.

Ud over Carlsberg og Mærsk uden for landets grænser mangler KPMG 2014 at kunne fremvise en palette af kunder og dygtige revisorer.

Virksomheder
Carlsberg vælger KPMG - kold skulder til storfusion
De kommende generalforsamlinger vil afgøre slaget om storkunderne, og KPMG arbejder på højtryk på rekruttering af mandskab. Både ved at lokke revisorer fra konkurrenterne og ved at hente gode danske folk hjem fra stillinger i udlandet, harMichael Andrew fortalt Børsen.

Medarbejderskifte er oplagt


Jesper Koefoed ser det som oplagt, at der kommer et træk fra det fusionerede KPMG til det nye, da flere af hans partnere primært betjener kunder i udlandet.

"Det er naturligt, hvis nogle af disse partnere måtte ønske at gå over til det nye KPMG, så de kan fortsætte med deres internationale kunder og dermed fortsætte deres nuværende arbejde," mener  Jesper Koefoed.

Det er allerede sket, da 24 medarbejdere fordelt på revision, rådgivning og support ind til videre har indgivet deres opsigelser til Jesper Koefoed.

"Vi har partnere, der har sagt op, og det er primært partnere med internationale kunder. De kommer ikke med de store danske koncerner, men typisk internationalt arbejde," påpeger han.

Mens Carlsberg har annonceret skiftet af al sin revision til KPMG 2014 og Thomas Hofman-Bang, så gælder det kun Mærsks aktiviteter uden for landet. Revisionen af den danske Mærsk-forretning er stadig uafklaret, men Jesper Koefoed føler sig sikker på at kunne tage Esplanaden med sig over i EY.

Thomas Hofman-Bang har ingen kommentarer til historien.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis