ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Rederierne: Tag aflyste Johnson-vacciner ud af køleskabet, og brug dem på søfarende

Nyt vaccineprogram tilgodeser søfarende, uanset hvor de kommer fra – det imødekommer rederisektorens ønsker

For søfarende er Johnson-vaccinen med dets enlige stik ofte en god løsning,, selv om Danmark har sat den på køl. Foto: Mærsk.
For søfarende er Johnson-vaccinen med dets enlige stik ofte en god løsning,, selv om Danmark har sat den på køl. Foto: Mærsk.

Danmark har bestilt mere end otte mio. doser af vaccinerne fra Johnson & Johnson, men besluttede i starten af maj, at de, ligesom vacciner fra Astrazeneca, skal tages ud af det danske vaccineprogram af frygt for bivirkninger.

Men i USA og mange andre lande i verden er Johnson-vaccinen stadig i brug og fuldt godkendt. Og vaccinen er særligt egnet til at vaccinere søfarende, fordi den modsat andre godkendte covid-19-vacciner kun kræver ét stik.

Danmark bør følge trop

Dermed kan søfarende nemt ankomme til en havn, blive stukket og sejle videre uden at skulle bøvle med at reservere tid til revaccination, måske endda i samme havn, hvilket i praksis ofte vil være umuligt med en søfarendes arbejds- og rejseprogram.

Vi har ikke hørt fra ham.

Direktør Anne H. Steffensen, Danske Rederier, om den store brancheorganisations henvendelse til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Direktøren for Danske Rederier, Anne H. Steffensen, opfordrer derfor Danmark til at følge USA’s eksempel og bringe nogle af de mange vacciner, der lige nu er stillet i fryseren, i spil overfor ankommende søfolk:

“Jeg håber, at Danmark og flere andre lande snart vil følge trop. Derfor skrev vi i sidste uge til sundhedsministeren og opfordrede ham til at bruge de Johnson & Johnson-vacciner, der er taget ud af vaccinationsprogrammet herhjemme, til de søfarende, der skal påmønstre eller afmønstre skibe bl.a. ved rejser gennem Københavns Lufthavn. Vi har ikke hørt fra ham, men jeg håber, han synes, det er en god idé,” siger Anne H. Steffensen.

Sundhedsstyrelsen, der står for det danske vaccineprogram, afviser at kommentere forslaget og siger, at det vil være en politisk beslutning at lave en vaccineindsats for søfarende. Børsen har ikke fået svar fra sundhedsministeriet.

Regeringen har under hele pandemien stået fast på, at det danske vaccinationsprogram skal køre overvejende efter alder. Kun sundhedssektorens og ældreplejens frontpersonale og enkelte grupper af særligt sårbare yngre har kunnet komme i betragtning til tidlige vacciner.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis