ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Rådgiver: Det grønne skal tænkes ind i forretningen

Få et nyt sæt øjne på, tænk bæredygtighed ind i forretning og følg med i ny lovgivning og nye trends, lyder rådene til smv’er med grønne drømme

Bæredygtighed skal ikke bare være et “add on” på virksomheden, men integreres i forretningsmodellen, råder forretningsudvikler ved Erhvervshus Hovedstaden, Nicholas Mohr Krøyer. Foto: Pelle Rink
Bæredygtighed skal ikke bare være et “add on” på virksomheden, men integreres i forretningsmodellen, råder forretningsudvikler ved Erhvervshus Hovedstaden, Nicholas Mohr Krøyer. Foto: Pelle Rink

Nøglen til at få smv og grøn omstilling til at rime er ifølge Nicholas Mohr Krøyer, der dagligt rådgiver smv’er i bæredygtighed ud fra Erhvervshus Hovedstaden, at tænke det ind i forretningen.

“Det handler mere om at prøve at integrere bæredygtigheden i forretningen, end det handler om, at man lægger det ovenpå, som en slags ekstra lag. Fordi så fylder det meget mere og tager mere tid for virksomheden,” fortæller han.

Dette kan eksempelvis være abonnements-, låne- eller leasingordninger,f.eks. har virksomheden Nethirelavet en deleøkonomisk platform for udlejning af værktøj.

“I sig selv betyder det, at man bliver nødt til at købe en højere kvalitet af produkter, både kunden og virksomheden, som har med bedre kvalitet at gøre, plus man har med genbrug at gøre,” siger Nicholas Mohr Krøyer.

“Det går rigtig stærkt”

Han råder smv’er til at søge hjælp – f.eks. hos dit erhvervshus, dit netværk eller hos en rådgiver – til en ekstern vurdering og afdække, hvor det giver bedst mening at gå i gang.

“Jeg snakkede f.eks. med nogle bygherrer, som ville se, hvordan de kunne begrænse CO2-udslippet fra deres lille kontor til 15 mand. Så sagde jeg: Hvis I bygger til en halv milliard, og I gør det fornuftigt, så har I altså sparet CO2’en fra jeres kontor de næste 100 år,” fortæller Nicholas Mohr Krøyer, der også råder til, at man går sin leverandørkæde efter i sømmene og overvejer om, der er et grønnere alternativ til de leverandører, du har nu.

Slutteligt anbefaler han også, at smv-ledere holder sig ajour med lovgivning og trends inden for din branche, f.eks. via din brancheorganisation.

“Der kommer hurtigere og hurtigere lovgivning inden for bæredygtighed, og lige pludselig kan man blive fanget af et eller andet. Følg også gerne tendenser i din branche, fordi lige pludselig kan man blive overhalet af et eller andet. Det går rigtig stærkt på bæredygtighed i øjeblikket,” siger han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis