En lang række henvendelser til Danske Banks hovedkontor kan ende med at blive afgørende for, om Bagmandspolitiet tiltaler Danske Bank og den tidligere ledelse anført af Thomas Borgen for overtrædelse af den danske hvidvasklov.
Det fremgår af et notat fra Bagmandspolitiet med det formelle navn Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Søik.
Ifølge notatet, der er dateret 6. december 2019, mener Bagmandspolitiet, at Danske Banks hovedkontor i perioden fra 2012 til 2017 modtog så mange konkrete advarsler, om at noget var helt galt i bankens estiske filial, at det er i strid med reglerne i den danske hvidvasklov, at der ikke blev skredet kraftigere ind.
“Det er anklagemyndighedens opfattelse, at der i Danske Bank A/S i perioden fra 2012 til 2017 blev kumuleret en så omfattende og konkret viden om forhold vedrørende/i den estiske filial, at handlinger og undladelser, der kan tilregnes Danske Bank A/S, falder inden for hvidvasklovens anvendelsesområde i det omfang, disse handlinger har fundet sted i Danmark, eller – for undladelser – handlepligten skulle have været opfyldt i Danmark”, skriver politiet.
Simpelt fortalt betyder det, at banken og dens nøglefolk ifølge politiet kan straffes for ikke at have reageret tilstrækkeligt i Danmark.
Også selvom det måske ikke lykkes at holde banken og dens tidligere nøglefolk i hovedkontoret direkte ansvarlige for selve de overtrædelser af hvidvaskloven, der måtte være foretaget i Estland, dvs. hvis den danske hvidvasklov ikke kan udbredes eksterritorialt til at gælde forhold i udlandet.
“Hvis retten lægger til grund, at Danske Bank A/S' estiske filial ikke som sådan er omfattet af hvidvasklovens anvendelsesområde (...) og at hvidvaskloven ikke har eksterritorial gyIdighed (...), er det anklagemyndighedens klare opfattelse, at i hvert fald (...) dele (af,red.) sagen hører under hvidvasklovens anvendelsesområde,” skriver politiet videre.
år gik der fra 2007, hvor advarslerne om kritisable forhold i Estland landede i Danske Banks hovedkontor, før banken indledte undersøgelsen af non-residentporteføljen
Hverken Søik, Danske Bank eller Borgens advokat ønsker at kommentere sagen, da der er tale om en igangværende efterforskning. Alle de sigtede nægter sig skyldige i sagen, hvor ingen er tiltalt.
Anklagemyndigheden henviser blandt andet til, at International Moscow Bank i maj 2007 advarede hovedkontoret om, at det så ud til, at den estiske filial blev brugt til omfattende hvidvask.
Måneden efter henvendte Finanstilsynet sig også til banken, da tilsynet var blevet kontaktet af den russiske centralbank om klienter i den estiske filial, der foretog transaktioner med karakter af hvidvask.
Og i sommeren 2013 ophævede J.P. Morgan samarbejdet med den estiske filial, hvor det blev oplyst til direktionen i Danmark, at det skyldtes, at J.P. Morgan følte sig forpligtet til at foretage indberetninger om suspekte transaktioner.
Ifølge politiet medførte alle advarslerne en pligt for Danske Banks hovedkontor til at handle, også selvom hovedkontoret fik besked fra Estland om, at der ikke var grund til panik.
“Selvom Danske Bank A/S i Danmark løbende af den estiske filial blev betrygget i, at den estiske filial havde tilstrækkelige hvidvaskforanstaltninger på kunderne i non-residentporteføIjen, så medfører disse hændelser frem til 2013 samlet set, at der i Danske Bank i Danmark var grund til at have skærpet opmærksomhed omkring risikoen for hvidvask i bankens estiske afdeling,” skriver Bagmandspolitiet.
“Bankens efterfølgende håndtering og opfølgning efter
whistleblowerhenvendelsen var åbenbart utilstrækkelige
Søik
Siden advarede også Bank of Amerika og Deutsche Bank i 2015 Danske Bank om kritisable forhold, ligesom whistlebloweren Howard Wilkinson berettede om de mistænkelige non-residentkunder i den estiske filial.
Men ifølge politiet reagerede banken ikke tilstrækkeligt.
“Bankens efterfølgende håndtering og opfølgning efter whistleblowerhenvendelsen var åbenbart utilstrækkelige,” skriver politiet.
Hvis den estiske filial selv havde foretaget underretninger til den estiske finansielle efterretningsenhed, ville der som udgangspunkt ikke kunne opstå en undersøgelses- og underretningspligt i Danske Banks hovedkontor, oplyser Søik:
“Men i det øjeblik Danske Bank A/S i Danmark faktisk får viden om konkrete forhold, der er omfattet af hvidvasklovens regler om undersøgelses- og underretningspligt, er banken inden for hvidvasklovens anvendelsesområde. Det er ikke afgørende, om kunden er i Danmark eller Estland – eller om transaktionen er gennemført i Danmark eller i Estland. Så snart banken i Danmark bliver bekendt med mistænkelige forhold som anført i hvidvaskloven, opstår undersøgelses- og eventuelt underretningspligten”.
