Retsopgøret efter skandalen om hvidvask i Danske Bank risikerer at falde fra hinanden ved de danske domstole.
mia. kroner strømmede gennem afdelingen for udenlandske kunder i Danske Banks estiske filial fra 2007 til 2015.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (Søik) frafaldt allerede i januar sigtelserne mod seks tidligere chefer. Nu sår et fortroligt notat også tvivl om grundlaget for de øvrige sigtelser, fordi sagen ifølge notatet er isoleret til Estland i en grad, så den slet ikke er omfattet af den danske hvidvasklovgivning.
Afsenderen er professor i strafferet på Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen, der har undersøgt spørgsmålet for den tidligere Danske Bank-direktør Thomas Borgen.
Børsen er i besiddelse af Lasse Lund Madsens notat, der blev skrevet i oktober 2019 og ikke tidligere har været omtalt. Thomas Borgen er i dag sigtet sammen med de to andre tidligere direktører,Lars Mørch og Henrik Ramlau-Hansen, og Danske Bank, som Søik har efterforsket siden 2018.
Ifølge notatet mener Lasse Lund Madsen, at hverken Thomas Borgen eller Danske Bank kan straffes for at have overtrådt den danske hvidvasklovs regler om, hvilke retningslinjer banken skal følge, når man for eksempel opretter et kundeforhold.
Den danske hvidvasklov gjaldt ganske enkelt ikke i Estland, da den omfattende hvidvask foregik, står der.
Søik er uenig, men vil ligesom Lasse Lund Madsen, Thomas Borgen og hans advokat og Danske Bank ikke kommentere notatet, så længe efterforskningen stadig er i gang.
Selvom notatet er købt og betalt af Thomas Borgens advokat, skriver Lasse Lund Madsen indledningsvis, at han har stået “forskningsmæssigt fuldstændig frit”, mens han har skrevet notatet.
Notatet har ifølge Børsens oplysninger vakt opsigt blandt de øvrige forsvarere i sagen, fordi Lasse Lund Madsen blandt andet har en fortid som anklager med speciale i økonomisk kriminalitet og har været konstitueret som dommer ved både by- og landsret.
Han har desuden siddet i det udvalg, der for kort tid siden kom med anbefalinger til regeringen om, hvordan det kan blive lettere at få dømt bankdirektører i både straffesager og civile sager.
Børsen har også forelagt notatet for en strafferetsekspert uden relation til sagen. Vedkommende slår fast, at der er tale om vanskelige juridiske forhold, der ikke er afklarede. Derfor er de forhold, som Lasse Lund Madsen påpeger, relevante at overveje, hvis man skal kunne føre sagen mod både Thomas Borgen, de to andre sigtede og Danske Bank, mener eksperten, der ønsker at være anonym.
“Samlet set er der (...) ikke tvivl om (...), at den danske hvidvasklovgivning ikke finder anvendelse i nærværende sag
Lasse Lund Madsen, professor i strafferet, Aarhus Universitet
Ifølge professoren kan hverken Thomas Borgen eller Danske Bank straffes for at overtræde den danske hvidvasklovgivning, når de strafbare handlinger ikke er foregået i Danmark. De, der kan straffes i den sag, er gruppen af ansatte i Danske Banks estiske filial, der allerede er ved at blive efterforsket af det estiske politi for at have overtrådt den estiske hvidvasklovgivning, påpeger han.
Han henviser blandt andet til, at hvidvaskloven er en særlov, og derfor er dens rækkevidde begrænset til kun at gælde i Danmark.
“Det er i den konkrete sag givet, at de tilsyneladende kriminelle handlinger/undladelser umiddelbart har fundet sted i Estland. Det indebærer, at dansk straffemyndighed skal kunne begrundes på anden vis,” skriver Lasse Lund Madsen, som senere konkluderer således:
“Samlet set er der (...) ikke tvivl om (...), at den danske hvidvasklovgivning ikke finder anvendelse i nærværende sag.”
Derudover henviser han til et internationalt og hævdvundet princip om, at man ikke kan dømmes for den samme forbrydelse to gange;ne bis in idem.
Thomas Borgen og Danske Bank er sigtet for flere overtrædelser af hvidvasklovgivningen. Det drejer sig om: At der var utilstrækkelige retningslinjer og procedurer i Danske Banks filial i Estland i forhold til oprettelse af kundeforhold. At bankens estiske filial ikke levede op til reglerne om at kende sine kunder. At banken forsømte at screene kunderne for at være politisk eksponerede. At bankens estiske filial ikke lavede tilstrækkelige undersøgelser af kundernes kundeforhold.
I det konkrete tilfælde mener han, at Danske Bank allerede er blevet straffet for overtrædelserne af den estiske hvidvasklovning af det estiske finanstilsyn (FSA), da banken i 2019 fik frataget sin banklicens.
“I givet fald skal sagen derfor også afvises på dette grundlag,” skriver Lasse Lund Madsen.
Børsen er også i besiddelse af Søiks kommentar til notatet. Her skriver Søik blandt andet, at sagen ikke er afhængig af, hvor i verden lovovertrædelserne er begået.
“Der er utvivlsomt (...)sket overtrædelser af den estiske hvidvasklov i Estland. Men i det øjeblik, der tilvejebringes konkret viden om mistænkelige kunder eller transaktioner i Danmark, opstår der også en handlepligt efter den danske hvidvasklov,” står der.
“Hvis Danske Bank blot kunne læne sig tilbage og henvise til, at det hele jo foregår i bankens estiske filial(...) sættes hele formålet med reguleringen om hvidvaskforebyggende foranstaltninger jo på spil. Det har naturligvis ikke været meningen, at en bank straffrit skulle kunne undlade at reagere på konkrete oplysninger om mistænkelige forhold i filialen,” skriver Søik.
Søik mener heller ikke, at fratagelsen af den estiske banklicens i 2019 betyder, at banken er straffet på en måde, så det vil stride mod principperne om dobbelt straf for samme forbrydelse. Det skyldes, at fratagelsen af licensen ifølge politiet var en administrativ beslutning og ikke en strafferetlig dom og desuden ikke handlede om Thomas Borgen, men udelukkende banken.
