ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

PensionDanmark holder fast i Altor

Den store pengetank PensionDanmark trodser flere af sine konkurrenter og holder fast i investeringen i den omstridte svenske kapitalfond Altor.

Penge
PFA skrotter Altor efter OW Bunker-kollaps
I går fortalte de to store pensionsselskaber PFA og ATP, at de har droppet investeringen i Altors nyeste fond, Altor IV.

Trækket sker som direkte konsekvens af Altors hovedrolle i skandalesagen om OW Bunker, men den sti vil PensionDanmark ikke følge.

"Jeg kan bekræfte, at vi har et commitment i Altor IV," skriver pressechef Michael Carlsen i en kortfattet mail til Børsen.

Venter på klarhed

Pensionskasserne ATP, PFA og PensionDanmark forpligtede sig alle i sommeren 2014 til at investere i Altors fjerde fond.

Virksomheder
Altor skrinlægger børsnotering af Carnegie
Det skete i kølvandet på det, som lignede en succesfuld børsnotering af OW Bunker i marts - orkestreret af Altor, som hidtil havde ejet selskabet.

PensionDanmark oplyser i dag, at man ikke ønsker at sige yderligere om investeringen i Altor, "så længe sagen om OW Bunker/Altor kører". Med udsigt til et langvarigt retsligt efterspil lader endnu et dansk exit ikke til at ligge i kortene inden for den nærmeste fremtid.

Retsopgør

Pensionsselskabet har sammen med en række andre finansielle giganter taget initiativ til en kulegravning af forholdene i OW Bunker, herunder Altors rolle.

Få uger efter konkursen var PensionDanmark-topchef Torben Möger Pedersen som en af de første ude og varsle et retsopgør i OW Bunker-sagen.

Virksomheder
Altor på slingrekurs om svindel i OW Bunker
Stor succes før konkurs

Den første Altor-fond blev til i 2003, og siden har kapitalfonden stiftet yderligere tre fonde. En stribe danske investorer har siden postet milliarder i Altor.

PensionDanmark har investeret i de tre seneste fonde.

Indtil OW Bunker-konkursen har Altor været kendt som en meget succesfuld kapitalfond, der har været omsværmet af investorer. Frontfiguren er svenske Harald Mix, som er en legende inden for kapitalfonde.




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis