ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Peakon-stifterne fik øje på en udfordring, da de arbejdede for en amerikansk it-gigant – så byggede de en virksomhed, der kunne løse problemet: “Timing betyder sindssygt meget”

Kasper Hulthin forlod driften af Peakon sidste år, efter han havde brugt to år i New York, hvor han havde etableret Peakons amerikanske kontor. Derefter vendte han hjem til Danmark med sin familie. Foto: Steven Achiam
Kasper Hulthin forlod driften af Peakon sidste år, efter han havde brugt to år i New York, hvor han havde etableret Peakons amerikanske kontor. Derefter vendte han hjem til Danmark med sin familie. Foto: Steven Achiam

Peakon blev tidligere på året solgt for over 4 mia. kr. til amerikanske Workday.

Der skal også gøres noget for at fastholde dem, der allerede er i en virksomhed. Det var det, vi ville gøre

Kasper Hulthin, medstifter, Peakon

Virksomheden er vokset på ryggen af en udvikling blandt store, globale selskaber, der investerer stadig større summer i it-systemer, der skal bringe dem tættere på deres ansatte.

“Det, der var sket frem til Peakon, var, at alle fokuserede på rekruttering. Men der skal også gøres noget for at fastholde dem, der allerede er i en virksomhed. Det var det, vi ville gøre,” forklarer Kasper Hulthin, der sammen med Christian Holm, Phil Chambers og Dan Rogers skabte Peakon.

De fire satte sig sammen for seks år siden og forsøgte at finde idéen til deres næste virksomhed.

“Vi havde nogle rammer og greb det ret analytisk an. Det skulle være datadrevet, det skulle være inden for et forretningsområde, som vi vidste ville vokse i fremtiden, og så skulle det også gerne være noget, hvor vi relativt hurtigt kunne skabe en indtjening,” forklarer Christian Holm.

HR-tech i vækst

Peakon har udviklet automatiserede it-systemer, der giver ledere med medarbejderansvar i store selskaber hyppigere og mere brugbar feedback fra deres ansatte.

HR-tech, som den gren af it-industrien hedder, vokser voldsomt i disse år. Ifølge en analyse fra PwC er det et marked, der er gået fra stilstand til en værdi på over 148 mia. dollar, og PwC forventer, at store selskaber de kommende år vil øge investeringerne i digitale HR-løsninger.

“Timing betyder sindssygt meget. Har du været til en HR-konference de seneste fem år, så har alle stået og sagt, at der skal mere data til, det skal være i realtid, og du skal gøre det til en bedre oplevelse for de ansatte. Min pointe er, at vi har ramt noget, som har redet på en bølge i tiden,” siger Kasper Hulthin, der sammen med Christian Holm og Phil Chambers i en periode arbejdede for amerikanske Citrix.

“Vi havde selv set problemet i Citrix. Det software, som man brugte til HR, var meget bagud i forhold til eksempelvis salg og marketing.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis