ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Coop vil bruge milliardsatsning til at teste nye butikskoncepter: Overvejer at åbne en bank, en tøjbutik og en cykelforretning i ny bydel

DetailkæmpenCoop skyder

gang i et stort prestigeprojekt og vil bygge ny bydel med knap 1700 boliger. Usædvanligt, siger ekspert

Lasse Bolander, bestyrelsesformand Coop. I den nye bydel skal der være plads til ca. 4.500 indbyggere og det vil udvide boligmassen i kommunen med ca. 15 pct. ifølge Coop. Foto: Mie Hee Christensen.
Lasse Bolander, bestyrelsesformand Coop. I den nye bydel skal der være plads til ca. 4.500 indbyggere og det vil udvide boligmassen i kommunen med ca. 15 pct. ifølge Coop. Foto: Mie Hee Christensen. Mie Hee Christensen

Dagligvarekæmpen Coop gør klar til at udnytte, at en kommende milliardsatsning vil rykke flere tusind potentielle nye kunder helt tæt på Coops hovedkvarter i Albertslund.

Der er forretning i det, men selvfølgelig også fordi vi vil bruge området som et udstillingsvindue for Coop

Lasse Bolander, formand, Coop

Ifølge Coop-formand Lasse Bolander har koncernen flere nye butikskoncepter på tegnebrættet, som Coop vil flette ind i byggeprojektet omkring hovedkvarteret, der inden for ti år skal stå klart som en ny bydel med plads til 4500 beboere fordelt over 250.000 kvm.

Koncernen overvejer bl.a. i det nye boligområde at åbne flere butikker, der skal bygges op om Coops egne varemærker som f.eks. en cykelforretning, der kun sælger Mustang-mærket, som Coop ejer, eller en tøjbutik, der sælger børnetøjsmærket Friends.

Samtidig overvejer Coop at opføre den første filial af bankforretningen Coop Bank, der indtil nu kun har været online.

“Det er sådan nogle ting, vi overvejer, fordi vi er sikre på, at der er forretning i det, men selvfølgelig også fordi vi vil bruge området som et udstillingsvindue for Coop,” siger Lasse Bolander, der også overvejer at åbne en møbelbutik i FDB Møbler-kæden.

Den nye bydel bliver bygget rundt om Coops hovedkontor, der i dag er delt op på begge sider af en gennemgående vej.

10

år forventer Coop det vil tage, før arealet på 250.000 kvm er bygget om til en ny bydel

Men det bliver der lavet om på med det nye projekt, hvor hovedbygningen bliver bygget om, og flere gamle bygninger skal rives ned, mens der også skal laves et helt nyt lager.

Vil udnytte trafikken

Ifølge Lasse Bolander betyder det, at Coop kan opføre boliger ud mod Vallensbæk Torvevej, og det er her, at formanden ser muligheder for at brande dagligvarekoncernen med nye koncepter.

“Idéen er at bruge stueetagen på nogle af ejendommene til at lave showrooms. Det vil primært være de bygninger, som vender ud mod de befærdede veje, fordi det er der, der er trafik og markedsføringsmuligheder,” siger han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis