De superrige danske erhvervsfonde kan blive ramt af deres egen succes, da størstedelen af de store danske virksomheder i dag er kontrollerede af fonde som Carlsbergfondet, Almenfonden i A.P. Møller-Mærsk og Novo-fonden.
Store milliardafkast fra succesfulde aktieinvesteringer strømmer ind i landets største selskabsfonde, og de seneste års opkøb i Falck, Chr. Hansen og Matas efterlader få ledige rødhvide aktieposter i superligaen for fondene at købe.
Sådan lyder det fra lektor Martin Jes Iversen, der er ekspert i virksomheder og fonde på Copenhagen Business School.
"De mange fondsejerskaber bider sig selv i halen, da fondene har begrænsede muligheder, hvis de går efter at investere i store danske virksomheder og opnå kontrollerende positioner," konstaterer Martin Jes Iversen.
GN blandt få fondsfri
Blandt de store fondsdominerede i C20 Cap er Carlsberg, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Novozymes, Chr. Hansen, William Demant, Tryg, og så er der de største familieejede Lego, Danfoss,Grundfos, Velux, Jysk og Ecco.
Selskaber tilbage med mulighed for fondsentre er eksempelvis ISS og GN Store Nord. Men paletten er meget større, hvis fondene kigger internationalt eller går ned i størrelse af virksomheder.
"Man behøver ikke kun investere i Danmark, og der er også mulighed for at kigge på mindre virksomheder, hvor fondseje ikke er så udpræget," lyder det fra Martin Jes Iversen.
Novo-milliarder i USA
Novo-fonden har et erklæret ønske om at gå efter større investeringer, hvilket de seneste år har materialiseret sig inden for kerneområdet. I de 14 år, Novo A/S har eksisteret som investeringsselskab for Novo-fonden, er investeringerne sket inden for pharma, mediko og bioteknologi under paraplyen lifescience.
"Det er et relativt bredt felt, men vi har ikke bevæget os ind i noget, vi ikke har forstand på som for eksempel nanoteknologi. Løber vi tør, må vi kigge efter noget andet, men der er rigeligt endnu at gå efter inden for lifescience," konstaterer Henrik Gürtler, adm. direktør for Novo A/S, der forvalter over 200 mia. kr.
Listen over venture-selskaber med Novo A/S i ejerkredsen viser 37, fordelt på Europa og USA med kontorer i San Francisco og London ud over Hellerup.
Så sent som i er 41,7 mio. Novo-dollar blevet tilført det seneste opkøb, det amerikanske biotekselskab Ophthotech, som enmilepælsbetaling.
Derfor er Novo A/S allerede på forkant med udviklingen, mener Henrik Gürtler.
"To tredjedele af vores investeringer er inden for venture og sker i USA. Og det er med investeringer på 20-50 mio. kr., så vi er allerede i udlandet og kigger på mindre selskaber," lyder det fra den afgående direktør, der senere i år afløses af Eivind Kolding.
Strategiskifte forude
Seneste opsigtsvækkende opkøb var i maj 2013, hvor Novo-fonden købte hele lægemiddelproducenten Xellia Pharmaceuticals for over 4 mia. kr. - samme beløb, som blev lagt for en fjerdedel af Chr. Hansens aktier for to år siden.
"Det hele kommer an på, om vi tror på, at det bliver en vækstforretning. Vi kan ikke lave en ny Novo Nordisk-investering, men små klumper på 4 til 12 mia. kr. kan vi sagtens klare," siger Henrik Gürtler.
I Novo Nordisk og Novozymes er Novo-fonden efter vedtægterne pålagt at have kontrollerende poster, og i Chr. Hansen forhindrer de 25 pct. af aktierne en fjendtlig overtagelse. I sine venture-investeringer ynder Novo-selskabet at være i selskab med andre investorer og sidder derfor med aktieposter på 15-25 pct.
Martin Jes Iversen forklarer, at det kræver en anden profil, hvor man går ind som investor på mere kapitalfondsmaner med køb og salg af virksomheder. Her har danske fonde ifølge lektoren set sig selv som strategiske ejere af veletablerede danske selskaber.
Vil det så være et strategiskifte at bevæge sig den vej?
"Ja, og det kræver også helt andre ressourcer og indsigter i porteføljestyring. En velfungerende kapitalfond er også en aktiv kapitalfond, så du skal have de specifikke kompetencer til at gå aktivt ind i selskaber," påpeger Martin Jes Iversen.
Vil tjene på den lange vækst
Henrik Gürtler svarer kontant på, hvorfor Novo A/S ikke arbejder mere som en kapitalfond. Det er fordi, Novo A/S ikke er en kapitalfond.
"De specialiserer sig i turnarounds og score kassen på at gå ud af et selskab. Vi kan ikke turnaround-håndværket og vokser os i stedet ud af problemerne. For os handler det om at få ledelsen ind på vækstsporet og deltage i værdiskabelsen over 10-20 år," siger direktøren for Novo-fondens 200 mia. kr.
Martin Jes Iversen ser det som realistisk, at de store fonde både vil kigge mod udlandet samt mod mindre danske virksomheder.
"Jeg tror, det sagtens det kan være på kort sigt – i hvert fald når det kommer til at kigge internationalt. Virksomhederne tænker i forvejen internationalt og bliver mere internationale i deres ledelsesstruktur," vurderer han.
Store milliardafkast fra succesfulde aktieinvesteringer strømmer ind i landets største selskabsfonde, og de seneste års opkøb i Falck, Chr. Hansen og Matas efterlader få ledige rødhvide aktieposter i superligaen for fondene at købe.
Sådan lyder det fra lektor Martin Jes Iversen, der er ekspert i virksomheder og fonde på Copenhagen Business School.
"De mange fondsejerskaber bider sig selv i halen, da fondene har begrænsede muligheder, hvis de går efter at investere i store danske virksomheder og opnå kontrollerende positioner," konstaterer Martin Jes Iversen.
GN blandt få fondsfri
Blandt de store fondsdominerede i C20 Cap er Carlsberg, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Novozymes, Chr. Hansen, William Demant, Tryg, og så er der de største familieejede Lego, Danfoss,Grundfos, Velux, Jysk og Ecco.
Selskaber tilbage med mulighed for fondsentre er eksempelvis ISS og GN Store Nord. Men paletten er meget større, hvis fondene kigger internationalt eller går ned i størrelse af virksomheder.
"Man behøver ikke kun investere i Danmark, og der er også mulighed for at kigge på mindre virksomheder, hvor fondseje ikke er så udpræget," lyder det fra Martin Jes Iversen.
Novo-milliarder i USA
Novo-fonden har et erklæret ønske om at gå efter større investeringer, hvilket de seneste år har materialiseret sig inden for kerneområdet. I de 14 år, Novo A/S har eksisteret som investeringsselskab for Novo-fonden, er investeringerne sket inden for pharma, mediko og bioteknologi under paraplyen lifescience.
"Det er et relativt bredt felt, men vi har ikke bevæget os ind i noget, vi ikke har forstand på som for eksempel nanoteknologi. Løber vi tør, må vi kigge efter noget andet, men der er rigeligt endnu at gå efter inden for lifescience," konstaterer Henrik Gürtler, adm. direktør for Novo A/S, der forvalter over 200 mia. kr.
Listen over venture-selskaber med Novo A/S i ejerkredsen viser 37, fordelt på Europa og USA med kontorer i San Francisco og London ud over Hellerup.
Så sent som i er 41,7 mio. Novo-dollar blevet tilført det seneste opkøb, det amerikanske biotekselskab Ophthotech, som enmilepælsbetaling.
Derfor er Novo A/S allerede på forkant med udviklingen, mener Henrik Gürtler.
"To tredjedele af vores investeringer er inden for venture og sker i USA. Og det er med investeringer på 20-50 mio. kr., så vi er allerede i udlandet og kigger på mindre selskaber," lyder det fra den afgående direktør, der senere i år afløses af Eivind Kolding.
Strategiskifte forude
Seneste opsigtsvækkende opkøb var i maj 2013, hvor Novo-fonden købte hele lægemiddelproducenten Xellia Pharmaceuticals for over 4 mia. kr. - samme beløb, som blev lagt for en fjerdedel af Chr. Hansens aktier for to år siden.
"Det hele kommer an på, om vi tror på, at det bliver en vækstforretning. Vi kan ikke lave en ny Novo Nordisk-investering, men små klumper på 4 til 12 mia. kr. kan vi sagtens klare," siger Henrik Gürtler.
I Novo Nordisk og Novozymes er Novo-fonden efter vedtægterne pålagt at have kontrollerende poster, og i Chr. Hansen forhindrer de 25 pct. af aktierne en fjendtlig overtagelse. I sine venture-investeringer ynder Novo-selskabet at være i selskab med andre investorer og sidder derfor med aktieposter på 15-25 pct.
Martin Jes Iversen forklarer, at det kræver en anden profil, hvor man går ind som investor på mere kapitalfondsmaner med køb og salg af virksomheder. Her har danske fonde ifølge lektoren set sig selv som strategiske ejere af veletablerede danske selskaber.
Vil det så være et strategiskifte at bevæge sig den vej?
"Ja, og det kræver også helt andre ressourcer og indsigter i porteføljestyring. En velfungerende kapitalfond er også en aktiv kapitalfond, så du skal have de specifikke kompetencer til at gå aktivt ind i selskaber," påpeger Martin Jes Iversen.
Vil tjene på den lange vækst
Henrik Gürtler svarer kontant på, hvorfor Novo A/S ikke arbejder mere som en kapitalfond. Det er fordi, Novo A/S ikke er en kapitalfond.
"De specialiserer sig i turnarounds og score kassen på at gå ud af et selskab. Vi kan ikke turnaround-håndværket og vokser os i stedet ud af problemerne. For os handler det om at få ledelsen ind på vækstsporet og deltage i værdiskabelsen over 10-20 år," siger direktøren for Novo-fondens 200 mia. kr.
Martin Jes Iversen ser det som realistisk, at de store fonde både vil kigge mod udlandet samt mod mindre danske virksomheder.
"Jeg tror, det sagtens det kan være på kort sigt – i hvert fald når det kommer til at kigge internationalt. Virksomhederne tænker i forvejen internationalt og bliver mere internationale i deres ledelsesstruktur," vurderer han.
