Med udnævnelsen af Eivind Kolding til styrmand for de 200 mia. kr. cementerer Novo-fondens sin aggressive investeringsstrategi. Ekspert forudser bølge af milliardopkøb fra de bugnende danske virksomhedsfonde.
Når Henrik Gürtler træder tilbage som direktør for Novo-fondens investeringsselskab Novo A/S efter 14 år i sædet, får den fyrede direktør i Danske Bank, Eivind Kolding, comeback i den tunge ende af dansk erhvervsliv.
Kolding bliver sat i spidsen for en supertanker, der ud over at give milliardstore afkast åbner for en ny æra i de mange og store danske erhvervsfondes investeringsstrategi.
Lektor Martin Jes Iversen fra Copenhagen Business School har forsket i fondes værdiskabelse. Han ser Novo-fonden som et pejlemærke for, hvor fonde i Danmark er på vej hen.
"Det nye mellemled i A.P. Møller Fonden efter omstruktureringen kan meget vel være inspireret af Novo-fonden med en aktiv ejerskabsrolle i stedet for den traditionelle fondsstruktur," siger Martin Jes Iversen.
Fonde vil træde i karakter
I december oprettede Almenfonden et holdingselskab og flyttede Mærsk-aktier herover. Det professionelle fokus på investeringer ses også ved, at den tidligere Danske Bank-direktør Peter Straarup er hentet ind til at forvalte Mærsk-milliarderne.
"Mens fonden kan koncentrere sig om at være fond med alment nyttige formål, kan professionelle fokusere på at udvikle porteføljen og investere uden for eget selskab. Det vil vi nok se flere fonde gøre," påpeger Martin Jes Iversen.
I Danmark har vi modsat den amerikanske model ifølge CBS-lektoren fundet en sund hybrid mellem stabile ejerskaber og samtidig have mange aktier på markedet og derfor være nødt til at tænke vækst og afkast.
"Et interessant skridt er, at fondene begynder at træde i karakter som mere aktive ejere og kigger på investeringsmuligheder og præstationer. Det vil vi formentlig se mere af og komme til at se grundlæggende forandringer," vurderer Martin Jes Iversen.
Seneste eksempel har været Mærsks oprettelse af et offensivt investeringsselskab, men også Lego-ejernes pengetank, Kirbi, har vist samme aktive tilgang til forvaltning af familiens milliarder ved at have investeret i 11 pct. af børsbabyen Matas og før det 20 pct. af børskandidaten Falck.
Incitamentet til at følge i Novo-fondens fodspor er tydeligt, hvis man ser på afkastet i de tre store aktieposter i Novo Nordisk, Novozymes og Chr. Hansen.
Luksusudfordring
For to år siden købte Novo A/S en fjerdedel af Chr. Hansen, og siden er ingrediensaktien efter talrige kursrekorder steget 60 pct. svarende til 11 mia. kr. I samme periode er Novozymes steget 15 mia. kr. i værdi og Novo Nordisk 200 mia. kr.
"Man må nok sige, at vi har en luksusudfordring. Siden vi gav 4 mia. kr. for aktieposten i Chr. Hansen er investeringen steget 3 mia. kr. i værdi, så ja vores investeringer er gået fantastisk," siger Henrik Gürtler, afgående direktør for Novo A/S.
Han tilskriver succesen, at strategien om at spotte undervurderede selskaber – value investeringer – har virket. Milliarder i udbytte ruller kontinuerligt ind, og Novo-fonden skal arbejde hårdt for at finde investeringer til den voksende formue.
Martin Jes Iversen er også imponeret af kursudviklingen i Novos portefølje.
"Selskaberne har udviklet sig meget fornuftigt i deres ejerskab og herunder også hovedselskabet. De tager virkelig nogle guldbukser på i Novo-fonden," lyder kommentaren fra lektoren med ekspertise i virksomheder og fonde.
Dansk unikum
Han fortæller om fundamentale ændringer i virksomhedernes strategi og organisationer fra midten af 1990'erne til i dag. Men samtidig har der været udbredt stabilitet i ejerskabsformer, og forklaringen er efter Martin Jes Iversens opfattelse fondsejerskabet, der startede med Carlsbergfondet.
Der er undtagelser med forskellige ejerskabstyper som TDC, der blev købt af en gruppe kapitalfonde for at blive ført tilbage på børsen, og kapitalfondsejede ISS - som Kirbi ejer knap 8 pct. af.
"Den fondsejerstruktur, vi har i Danmark, er unik. Der er ikke andre lande i den vestlige verden, hvor så mange af de 30 største virksomheder er fondskontrollerede. Det er et særligt dansk kendetegn, der fordrer stabilitet," mener Martin Jes Iversen.
Om stabilitet er lig med succes, er et oplagt spørgsmål, og der har også været fremført kritik af stagnation, for lidt aktivt ejerskab og for ringe viden om virksomhederne. Men den seneste forskning viser ifølge Martin Jes Iversen, at fondseje har ført til lige så gode eller bedre resultater, hvis man ser i langtidsperspektiv.