Den tidligere topchef i Danske Bank, Eivind Kolding, kan fra 1. maj kalde sig adm. direktør i Novo A/S. Den største udfordring i det nye job bliver at sætte sig ind i sundhedssektoren, for selvom Kolding har mere end 15 års erfaring som topleder, er det her CV'et halter.
"Jeg kan bruge rigtig meget viden, for efter at have været i international topledelse i 15 år, er der ikke mange problemstillinger, jeg ikke har været ude for," siger Eivind Kolding i et interview med Børsen umiddelbart efter han er blevet præsenteret som kommende direktør for medarbejderne i Novo A/S.
Han nævner evner indenfor strategi, organisation, investeringer, virksomhedskøb, risk management og finansiel ledelse, som nogle af de ligheder, der er mellem hans tidligere job i Danske Bank og før da jobbet som skibsreder og CEO i Maersk Line.
"Der er utrolig mange ligheder, jeg kan føre med, men der er naturligvis også ting, der er nye for mig, men det er spændende og noget af det, der gør jobbet ekstra interessant. Jeg har ikke tidligere været dybt inde i life science, men det kommer jeg til, så det bliver spændende," siger Eivind Kolding.
Han anerkender, at hans viden om sundhed mest hører til på det generelle plan.
"Selvfølgelig har jeg fulgt Novo A/S, Novo Nordisk og Novozymes, men det er klart, jeg skal et spadestik dybere, og det kommer jeg også. Men der er så utroligt mange andre ting, der er vigtige, og her mener jeg, at jeg dækker feltet ganske fint," lyder det fra Kolding, der 16. september sidste år blev bedt om at forlade direktørstolen i Danske Bank.
Begrundelsen fra Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, var at banken havde brug for en adm. direktør med dybere bankkompetencer end dem, Eivind Kolding besad. Den dybere indsigt fandt han hos den daværende direktør for Corporate & Institutional Banking i Danske Bank, Thomas Borgen, der siden har været adm. direktør i Danske Bank.
Alligevel mener Eivind Kolding, at har nogle gode erfaringer med sig i bagagen, som Novo A/S kan nyde godt af.
"Jeg har siddet med meget store beslutninger – herunder store investeringsbeslutninger. Jeg har arbejdet med meget store balancer og været tæt på finansielle investeringer i både Mærsk og i banken," siger han og understreger, at hans erfaringer med, hvordan et aktivt ejerskab forvaltes, er noget Novo A/S kommer til at nyde godt af.
"Med den brede virksomhedserfaring jeg har, er det at dyrke aktivt ejerskab, noget der ligger mig naturligt og har meget erfaring i."
Den kommende direktør er dog ikke klar til at komme med bud på, hvordan investeringsstrategien fremadrettet kommer til at se ud i Novo A/S.
"Jeg har måske nogle meget tidlige tanker, men de bliver foreløbigt hos mig selv. Jeg tiltræder først 1. maj, så jeg har ingen officiel holdning allerede nu."
Så du kan ikke sige, om I kommer til at vende blikket mod nogle andre investeringsområder?
"Nej, det kan jeg ikke."