Arla står bag pænt over 70 pct. af alle solgte mejeriprodukter i Danmark, og 60-70 pct. af mejerikæmpens danske omsætning hentes på mærkevarer som Lurpak-smør, Castello-ost og Arla-mælk. Men det brandede salg, hvor marginerne er bedre, skal fylde endnu mere.
Det er opgaven for Arlas nye danske landedirektør Helle Müller Petersen, der tiltrådte midt under coronakrisen, mens langt de fleste af hendes folk arbejdede hjemmefra, og omsætningen af mejeriprodukter boomede i detailhandelen på bekostning af salget til restauranter og kantiner.
pct. har Arla af det danske marked for mejeriprodukter
“Vores brandede salg er i vækst. Vi håber, vi kan øge med 1-2 pct. i år, og det er altså meget, når man i forvejen fylder så meget. Men jeg satser på at sælge endnu flere af Arlas brands til den danske detailhandel og foodservice. Det er den vej, vi skal. Indtjeningen er bedre – det kan mærkes på bundlinjen og betalingen for ejernes mælk, og det betyder, at vi får mulighed for at investere endnu mere i den innovation og udvikling af nye produkter, som skal sikre vores fremtidige forretning,” siger direktøren.
“Det, min chef skal måle mig på, er den værdi, vi i Arla Danmark bidrager med til hele Arlas bundlinje
Helle Müller Petersen, ny direktør i Arla Danmark
Helle Müller Petersen, som har en 25 år lang karriere i Carlsberg og bl.a. har været global marketingdirektør for Tuborg og været udstationeret i mere end 13 år, har ingen intentioner om vækst i Arlas meget store markedsandel i Danmark, hvor ca. tre af fire mejeriprodukter altså er lavet på et Arla-anlæg.
“Det er klart, at kommer en kunde og vil købe mere, så er det o.k., men det er ikke mit vigtigste målepunkt, at vi kommer markant over de godt 70 pct. Det er meget vigtigt ikke at tabe andele af markedet, men det, min chef skal måle mig på, er den værdi, vi i Arla Danmark bidrager med til hele Arlas bundlinje,” siger Helle Müller Petersen.
En af den nye Arla Danmark-direktørs kongstanker er at få Arla bragt ind i mellem flere af de “food moments,” som hun efter mange år i udlandet kalder det, når en forbruger i et supermarked eller andre steder skal vælge at købe eller f.eks. hjemme i lænestolen skal bestemme sig for at indtage en drik eller noget spiseligt.
“Der er ikke forfærdelig mange mejeriprodukter i de snacks, som forbrugerne napper i løbet af dagen. Der kan vi gøre meget mere. F.eks. med innovation inden for mælkedrikke. Hvorfor ser man også altid en mand, der ser fodbold i tv med chips i den ene hånd og øl i den anden. Han kunne jo godt have en ostesnack i den ene,” siger Arla-direktøren.
Der har gennem flere år været en faldende tendens i salget af drikkemælk. Den kurve er vendt nu, måske fordi mange har været hjemme her i foråret og taget mere fra mælkekartonen end sædvanligt.
“Hvorfor ser man også altid en mand, der ser fodbold i tv med chips i den ene hånd og øl i den anden. Han kunne jo godt have en ostesnack i den ene
Landedirektør Helle Müller Petersen, Arla
“Jeg tror selvfølgelig ikke, at det bare fortsætter, eller at vi via markedsføring og nye produkter lige pludselig kan få alle til at drikke 50 pct. mere mælk. Men der er muligheder her. Vi skal have mælken og mælkeprodukter ind i flere food moments, så vi kan øge salget af vores mærkevarer,” mener hun.
Hun kan ikke lokkes til at sætte tal på det potentiale, hun ser for at øge værdiskabelsen i Arla Danmark, men Helle Müller Petersen fortæller, at hun “var ved at gå bagover af begejstring,” da hun for nylig besøgte Arlas nye innovationscenter i Skejby ved Aarhus.
“Arla har historisk været god til innovation og er kommet rigtig langt med sit brandede salg. Men jeg tror, der er mere at hente, hvis vi speeder op fra en idé opstår, til et nyt produkt står på hylden i supermarkedet. Med vores center og de mange gode Arla-folk tror jeg, vi kan gøre den kilometerlange vej gennem innovationsprocessen hurtigere,” siger landedirektøren.
