1450 søer står på Bornholm i Flemming Jensens stalde. Søerne og deres smågrise laver gylle, spiser foder og bliver på et tidspunkt slagtet industrielt – alle elementerne belaster klimaet.
Inden 2030 skal det samlede danske landbrug have skåret 6 til 8 mio. ton af sin årlige drivhusgasudledning, og Flemming Jensen er en del af regnestykket. Han omsætter for et større tocifret millionbeløb og har deltaget på flere klimaworkshops for at søge hjælp til at gøre bedriften mere klimavenlig.
“Hvis der er penge
i kikærter og linser, skal de nok blive dyrketTavs Nyord,
seniorkonsulent,
Concito
“Men det er drønkompliceret at finde ud af, hvordan og hvor man skal træffe de her beslutninger. Men det er helt tydeligt, at vi ikke har en berettigelse som producent, medmindre vi reducerer,” fortæller svineavleren, der selv dyrker halvdelen af sit samlede foderforbrug på 330 hektar marker.
“De her klimaregnestykker har så mange faktorer, så det er svært for nogen at finde ud af, hvad det reelt betyder for min klimaprofil, når jeg f.eks. importerer soja til foder. Det vil være et skud i tågen at sige, at jeg ved hvor stor mængde drivhusgas, min bedrift udleder,” tilføjer han.
Fra foråret 2022 kan hele landbruget få adgang til et værktøj i form af et it-program, der skal gøre den opgave lettere. Systemet bliver udviklet af landbrugets videnscenter Seges og Forenet Kredit, der ejer Nykredit, som er landets største långiver til landbruget.
Der er sat et tocifret millionbeløb af til værktøjet, der stadig mangler et navn, mens udviklerne bag heller ikke kan, hvordan værktøjet i praksis kommer til at blive designet. Men det er sikkert, at slutproduktet skal lade landmænd taste data ind om deres arbejde og på den baggrund få et samlet CO2-tal – derefter får de vejledninger til at sænke belastningen. Eksempler på løsninger, værktøjet kan foreslå: Miljøteknologier, som Markdriften – hvordan jorden dyrkes og gødes, og om der er efterafgrøder, der kan optage kvælstof. Hvordan gylle og gødning håndteres, under hvilke forhold det bringes ud på markerne, men også om gården leverer til et biogasanlæg og får afgasset gylle retur til gødningsbrug.
kan tages i brug på gården og god udnyttelse af foder, som valg af fodertype, der er produceret med lav drivhusgasudledning.
“Hvis man kan se sine udledninger, og hvad man skal gøre ved dem, så sætter det fart på omstillingen,” argumenterer formand for Forenet Kredit og professor ved Aarhus Universitet, Nina Smith.
“Nykredit har også brug for, at dem, vi har givet lån til, omstiller sig. Som finansiel virksomhed skal vi kende hele vores låneporteføljes klimaaftryk,” tilføjer hun med henvisning til den kommende EU-taksonomi, der stiller krav til det område.
Læs også:
Flere tænketanke og organisationer som Rådet for Grøn Omstilling og Concito mener desuden, at landbruget ikke kan nå sine klimamål uden en markant nedskalering af animalsk produktion.
Bør I ikke også have fokus på at hjælpe landbruget til at minimere animalsk produktion ud fra det perspektiv?
“Jeg har ikke nogen mening om, hvordan de enkelte landmænd arbejder for at omstille sig, bare vi bidrager til at leve op til landbrugsaftalens klimamål,” siger Nina Smith.
Hos den grønne tænketank Concito roser seniorkonsulent Tavs Nyord det nye klimaværktøj.
“Hvis det kan gøre de eksisterende landbrug mindre belastende, er det jo godt. Jeg tror heller ikke, det er landmænd, der sinker omstillingen til plantebaseret produktion. Hvis der er penge i kikærter og linser, skal de nok blive dyrket,” siger han. Til gengæld er der stadig store udfordringer med at finde de rigtige klimaløsninger ved animalsk produktion.
mia. kr. har Nykredit i udlån til landbruget
“Vores vidensniveau er virkelig dårligt i forhold til klimabelastning fra landbruget. Vi ved ikke, hvad udledningen af metan og lattergas er fra en gylletank f.eks.,” siger han og tilføjer:
“Så sæt ikke to streger under. Hvis man tager værktøjets udregninger med et gran salt, kan det være en rettesnor til landmændene om, hvor de skal sætte ind.”
Læs også:
Udfordringen med datagrundlaget i landbruget er enorm, bekræfter Seges' direktør Ejnar Schultz.
“Vi kan se, hvor meget strøm og benzin vi bruger i transportsektoren, men landbruget har både udledning af lattergas, CO2 og metan fra drøvtyggere og gødning for bare at nævne lidt. Det er megakomplekst, men vi bliver klogere dag for dag,” siger han og bemærker, at landbrugsaftalen fra begyndelsen af oktober bevilgede 240 mio. kr. til at udvikle det faglige grundlag for klimaforbedringer.
