Massiv kritik regner ned over dansk selskabs nye millionmarked til landmænd: “Hvis jeg skulle være uvenlig, ville jeg kalde det fup og fidus”

Der er fare for at skyde en del af landbrugets grønne omstilling ud af kurs, hvis et nyt marked for CO2-certifikater får lov at vokse frem. Sådan lyder det fra en række klimaeksperter, der retter skarp kritik mod virksomheden Commiditraders nye tiltag Commodicarbon.

Virksomheden er i gang med en indledende fase, der skal give 50 landmænd, der samlet dækker, hvad der svarer til, op mod 3,7 pct. af dansk landbrugsareal, CO2-certifikater i hånden.

Certifikaterne udstedes i takt med, at landmændenes marker optager CO2 gennem landbrugspraksissen Conservation Agriculture. Certifikaterne kan sælges videre til andre virksomheder, som f.eks. ønsker at kompensere for en del af deres CO2-udledninger. Med de certifikater, selskabet forventer at udstede i første omgang, vil der være tale om et marked til op mod 240 mio. kr. Selskabets mål er, at modellen skal vokse til så meget af landbruget som muligt.

Markedsstørrelsen bygger på tal fra Commoditrader selv, der dog understreger, at prisen på certifikaterne med al sandsynlighed vil være lavere de første år og kun udgøre et marked på ca. 50 mio. kr. I de tal har Commoditrader medregnet, at de holder nogle af certifikaterne fri fra salg som en slags buffer.

Problemet er ifølge eksperterne, at certifikaterne bliver leveret på et ekstremt tvivlsomt grundlag.

“

Hvis du er en virksomhed, der vil vise dit CO2-regnskab frem i et internationalt forum, så går den simpelthen ikke

Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver, Concito

“Hvis jeg skal være venlig, vil jeg sige, at det ikke er dokumenterede effekter. Hvis jeg skulle være uvenlig, ville jeg kalde det fup og fidus,” lyder det f.eks. fra kulstofekspert, forsker og professor ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, der lægger vægt på, at de enkelte landmænds arbejde for at blive mere klimavenlige kun bør bifaldes.

Ved rødstensgodset Gammelgaard på Lolland har David Peter Friderichsen tilmeldt sig Commodicarbon. Han har her fået analyseret det samlede CO2-optag gennem sin landbrugsjord og forventer at kunne opsamle omkring 961 ton i 2021 fra sine 350 hektar planteavl. Det bliver ifølge ham til 818 certifikater med en salgspris på ca. 30 euro, eller ca. 223 kr., pr. ton.

Holder prisen stik, kan han altså skrive omtrent 182.400 kr. på bankbogen årligt ved salg af certifikaterne.

Hans praksis med Conservation Agriculture indebærer i store træk, at han ikke pløjer, dyrker mange efterafgrøder og lade halm ligge på marken. Alt med henblik på at optage CO2 i jorden.

“Det koster likviditet at løbe det i gang, til gengæld har du udsigt til fuld produktion med lavere klimabelastning, og i dag sparer jeg både timer i marken og brug af mine maskiner,” siger han.

Hos Commoditrader fortæller adm. direktør Simon Haldrup, at Commodicarbon tager højde for, at der er lavere reduktionspotentialer i Danmark end i varmere klimaer, og at selskabet lægger sig op af nyeste forskning og den internationale drivhusgasprotokol.

“Vi er helt klar over, at det ikke er lige til at regne de her modeller ud, og derfor forsøger vi at lægge os op af den nyeste forskning, og vi arbejder hele tiden på at opdatere vores egne regnemetoder, mens vi også får valideret vores data af en tredjepart,” lyder det fra Commoditrader-direktøren, der for nuværende ikke vil dykke ned i de specifikke udregningsmetoder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser til Børsen, at der ikke umiddelbart er regulering af det frivillige marked for klimakreditter, og at disse kreditter alene kan tælle med i virksomheders frivillige klimaregnskaber. De kan altså ikke ifølge ministeriet benyttes til at indfri lovpligtige mål om at reducere CO2, men kan lovmæssigt udbydes og sælges af enhver.

Spørger man Jørgen E. Olesen viser den globale forskning og egne danske undersøgelser, at klimaeffekten fra Conservation Agriculture stort set ikke er eksisterende.

“Tallene er simpelthen forkerte. De bygger på en metodik fra FN's klimapanel, vi har kritiseret længe. Derfor bruger vi også en anden model i vores nationale opgørelser,” fortæller han. Professoren henviser i stedet til en global undersøgelse fra 2019.

Konklusionen er her, at kulstofindholdet i jorden stort set ikke påvirkes gennem Conservation Agriculture, når man befinder sig i kolde eller moderate klimaer som Danmark. Altså stik imod Commoditraders udsagn.

Jens Elbæk, der er afdelingschef for planteinnovation ved landbrugets videnscenter Seges, føjer til kritikken:

“Effekten er nok overvurderet en del set med danske briller, må vi sige.”

Hos Rådet for Grøn Omstilling sammenligner landbrugsrådgiver Annika Lund markedet for klimakreditter med det vilde vestens lovløse land.

“En af udfordringerne er, at der ikke findes regulatoriske rammer, hvor der er dannet enighed om metoden til at udregne effekten af certifikaterne i et klimaperspektiv,” fortæller hun.

På trods af, at Commodicarbon arbejder med at udvikle og opdatere sine tal, kommer modellen med certifikater ikke til at have nogen endegyldig effekt på klimaets regnskab, lyder det fra endnu en kritiker, Torben Chrintz.

Han er videnskabelig rådgiver hos den grønne tænketank Concito, deltidslandmand og har en klar holdning til certifikaterne. Den er baseret på international forskning, tænketanken samler i sit arbejde.

“Jeg ville i hvert fald ikke turde købe dem,” lyder det fra ham.

Når Commoditrader skal udregne CO2-optaget fra landmændenes jord, sker det bl.a. på baggrund af data, som landmændene selv taster ind på en onlinetjeneste, og de tal bliver derefter tredjepartskontrolleret af partneren Det Norske Veritas.

Det er langt fra nok, til at Concito vil vende tommelen op.

“Hvis du er en virksomhed, der vil vise dit CO2-regnskab frem i et internationalt forum, så går den simpelthen ikke. Det er ekstremt vigtigt for klimaets skyld, at vi bruger nogle enormt strikse internationale standarder, som Verified Carbon Standard (VCS), når der skal laves CO2-projekter.”

En anden af stor udfordring er ifølge ham, at samtlige CO2-reduktioner, der bliver solgt certifikater for, alene skal være skabt på grund af Commodicarbons arbejde, hvis de skal have en effekt i det samlede klimaregnskab.

Det gør sig ikke gældende hos David Peter Friderichsen hos Gammelgaard Gods. Heller ikke hos Kim Rasmussen, der ejer Rødkilde Gods på Sydsjælland og også er en del af Commodicarbon.

“

Hvis jeg skulle være uvenlig, ville jeg kalde det fup og fidus

Jørgen E. Olesen, professor, Aarhus Universitet

De satte begge gang i arbejdet med Conservation Agriculture inden Commodicarbon kom på banen, og havde begge fortsat arbejdet, selvom der ikke var indtjening på certifikaterne i sigte.

“Nej, certifikaterne kommer ikke til at have afgørende betydning for mit arbejde – det er “icing on the cake”. Jeg var fortsat med arbejdet uanset, for det synes jeg, er det rigtige at gøre,” siger Kim Rasmussen.

Commodicarbon oplyser til Børsen, at de i deres regnemodel vil modregne CO2-reduktioner, der er er sket som følge af arbejde, der fandt sted, inden Commodicarbon kom til.

“Men det hænger ikke sammen, for den fortsatte oplagring ville jo være sket alligevel. Man kan ikke bare komme ind og ville sælge certifikater for den oplagring, der så kommer næste år,” siger Torben Chrintz.

Landbruget har desuden forpligtet sig til at reducere sin udledning ved lov, og der er skrap regulering af, hvor mange efterafgrøder, landmændene i forvejen skal bruge på markerne. Det ansporer landbruget til at minimere sin CO2-udledning, lyder det.

“Det er også derfor, at vi ser mange af de store VCS-certificerede projekter ligger i lande, hvor der ikke er regulering, der påtvinger CO2-reduktioner. Det er simpelthen et for svært regnestykke at gøre op,” fortæller Concito-rådgiveren, og tilføjer, at det også er en voldsom udfordring at sikre, at CO2-reduktionerne fra certifikater ikke kommer til at tælle dobbelt.

“Hvis certifikaterne er solgt, kan de jo ikke tælles med i landbrugets samlede regnskab,” siger han.