“Joh, vi overvejer da stadig at starte op med mink igen. Men det er noget broget.”
Det siger Erik Westergaard, der i over ti måneder har tygget på, om han skal sætte mink ind på sin nordjyske farm igen, efter regeringens dødsdom over hans dyr og hele den danske minkbranche.
Men tiden er ved at rinde ud. Skal Erik Westergaard, 62 år, have købt nye avlsdyr – moderdyr – i udlandet, skal det være nu. Omkring 1. oktober går de i Grækenland, Baltikum og andre steder, som danske minkavlere har solgt avlsdyr med gode gener til, i gang med pelsningssæsonen. Og derefter har de tilbage kun de avlsdyr, de selv skal bruge.
“Der er alt for mange uklarheder, til at vi kan tage en beslutning
Minkfarmer Erik Westergaard vil måske/måske ikke igen investere i mink
Børsen har gennem længere tid forsøgt at få svar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) på, om han mener, at forbuddet mod minkhold, der egentligt udløber til nytår, skal forlænges. Ministeren ønsker ikke at udtale sig om det, men varsler, at han vil indkalde til drøftelser med partierne “snarest”.
Det sker, på baggrund af atStatens Serum Institut i sommer vurderede, at genoptaget minkhold vil udgøre en sundhedsrisiko af ukendt størrelse for mennesker. Men hvad konsekvenserne af den vurdering skal være, er altså endnu uvist.
“Vi skulle have haft besked 1. august,” siger Erik Westergaard, der i mange år har haft minkfarm på Gjøl – som de lokale siger – om et af Danmarks traditionelt mest minktætte områder ved Limfjorden vest for Aalborg. Alene på Hovvej, hvor Westergaard de senere år har lavet 25.000 skind årligt, ligger der 18 –atten– minkfarme.
Minkavleren på Gjøl, hvis søn, Mads på 30 år, skulle have overtaget 1. januar i år, har ikke meget pænt at sige om politikere og embedsmænd.
“Mads havde selv 1000 tæver og har brugt 15 år af sit liv på at forberede sig på at tage over,” konstaterer Erik Westergaard, hvis hustru stadig er ansat på farmen, som de efter råd fra rådgivere har vedligeholdt i ti måneder, så den ikke mister værdi, før den er vurderet med henblik på fastsættelse af statens erstatning. Og det trækker ud med taksationerne.
“Vi skulle have haft besked 1. august
Erik Westergaard, minkavler med tom farm på Gjøl ved Aalborg
Indtil avlerne selv fik lov at hjælpe til, var det også under kaotiske forhold, at masser af mink på eller i nærheden af coronaramte minkfarme blev aflivet. Derefter nedlagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i november hele erhvervet, og først næsten tre måneder senere blev politikerne på Christiansborg enige om, at minkavlerne skulle have erstatning, som om deres virksomheder var blevet eksproprieret.
Regelgrundlaget for taksationer og erstatninger – i form af en bekendtgørelse – er ikke klart endnu. Og de minkavlere, som måske kunne tænke sig at starte op, selvom det bliver fra bunden, fordi hele erhvervets infrastruktur er revet fra hinanden, ved derfor endnu ikke, hvad de har at rette sig efter. Eller om politikerne overhovedet har lyst til at åbne for mink i Danmark igen efter nytår.
“Vi er blevet holdt hen med snak. Det ene øjeblik måtte vi gerne starte op igen efter dvalen i 2021. Det næste øjeblik var der af hensyn til sundheden ingen, der ville sige noget. Der er alt for mange uklarheder, til at vi kan tage en beslutning,” siger han.
“Men vi overvejer da stadig. Det kan i hvert fald ikke hjælpe, at vi bare giver op. Det er måske en gammeldags holdning, men jeg vil hellere selv tjene penge at leve for end have af staten,” siger Erik Westergaard.
minkfarme, ca., blev tømt for dyr. Måske vil 50 investere i mink igen
Han vil dog ikke starte igen uden klar idé om konditionerne og et cirkatal for, hvor stor en erstatning han kan få ved at kvitte minkene endeligt. Det koster trods alt 4-6 mio. kr. at importere 1000 nye avlsdyr – plus måske 2,5 mio. kr. i foder, som i dag skal hentes fra udlandet, fordi de danske fodercentraler er lukket ned.
Ingen ved, præcist hvor mange af de over 1000 nedlukkede minkfarmere der går med tanker om at starte igen. Foreningen Danske Mink har talt om måske et halvt hundrede. Tage Pedersen, formand for avlerne, regner med, at hovedparten stopper, men han har for nylig krævet, at politikerne nu giver dem, der stadig overvejer at starte igen, klar besked.
