ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sådan transformerede rederiet Norden sig selv: Nu kan de tjene penge, uanset om fragtraterne går op eller ned

Historisk rederi gik

igennem omstillingsproces, der godt kan minde om storebror Mærsk – fra skibsejer til sejlende speditør

Jan Rindbo, adm. direktør D/S Norden fik som ny topchef opgaven at definere en ny forretningsmodel. Arkivfoto: Jeppe Carlsen.
Jan Rindbo, adm. direktør D/S Norden fik som ny topchef opgaven at definere en ny forretningsmodel. Arkivfoto: Jeppe Carlsen.

Dette er historien om et dansk rederi med stolte traditioner, der rækker mere end 100 år tilbage – førende på sit felt globalt.

Trods den flotte historie kæmpede rederiet i 2015 med store tab. Branchen var præget af overkapacitet – hele branchen havde investeret for mange penge i skibe. Det var tid at transformere det gamle rederi. Det skulle have bedre fat i kunderne og tilbage på profitabel kurs.

I dag – fem år efter – ser det godt ud. Det gamle rederi tjener penge i stort omfang og uddeler gaver til aktionærerne i form af udbytte og aktietilbagekøb. Transformationen er en succes.

Er det endnu en fortælling om Mærsk, vi er i gang med? Nej, slet ikke. Ikke et ord om containere i denne artikel.

Den handler om D/S Norden. Det kombinerede tankskibs- og tørlastrederi er ofte den oversete lillebror i det blå Danmark, men er faktisk verdens største af sin art – og endnu ældre end Mærsk, stiftet helt tilbage i 1871.

Nordens nyere historie har mange fællestræk med Mærsks. Selskabet var i dyb krise i midten af dette årti og havde samlet tabt en milliard dollar over nogle få år.

En ny topchef fik opgaven at definere en ny forretningsmodel, der kunne gøre D/S Norden langt mere modstandsdygtig over for kriser på markedet for tørlast og brændstofprodukter.

“Det var ikke sådan, at jeg kom med forretningsmodellen i baglommen. Den var vi nødt til at udvikle sammen, og det var ikke noget, der bare lige lå til højrebenet,” siger topchefen Jan Rindbo i dag.

Vigtig erkendelse

Men sammen med Nordens ansatte skød han sig hurtigt ind på en vigtig erkendelse: Rederier er ofte lidt for forelskede i selve det at eje skibe. Det har været med til at forklare, hvorfor der i mange dele af sektoren er for mange skibe i forhold til kundernes behov: Så snart der er lidt penge i kassen, falder en klassisk skibsreder tit for fristelsen til at bestille nye.

“Men kunderne finder det ikke vigtigt, at vi selv ejer de skibe, der sejler med deres last. De interesserer sig for prisen og for vores evne til at levere til aftalt tid,” siger Jan Rindbo.

Kunderne finder det ikke vigtigt, at vi selv ejer de skibe, der sejler med deres last

Jan Rindbo, adm. direktør, D/S Norden

Men den erkendelse i baglommen satte Jan Rindbo og team sig for at udvikle en ny slags rederivirksomhed med inspiration fra moderne speditionsvirksomheder som DSV: De arrangerer transport, men ejer få lastbiler eller skibe selv.

“Pludselig har du samme interesse som kunden: Lave priser. Ved at leje den nødvendige kapacitet, bliver du jo reelt en meget større virksomhed med adgang til en hel verdensflåde på 10.000 skibe,” siger Jan Rindbo.

Guldægget

Det nye forretningsområde – i Norden kaldes det for “operator”, modsat “owner” – viste sig at være et guldæg. Det hele handler om marginer – om at skaffe den rigtige mængde skibskapacitet til en skarp pris, kan man tjene penge, også i et dårligt marked. Og det har Norden – med sorte tal på bundlinjen siden 2017.

Det har i år materialiseret sig i Nordens løbende rapportering til aktiemarkedet. Senest, da rederiet i september meddelte, at man venter en samlet 2020-indtjening på mellem 70-110 mio. dollar, den seneste af flere opjusteringer.

110

mio. dollar i justeret årsresultat er toppen af Nordens forventninger

Et er bundlinjen. Noget andet er, at Norden – der som sagt var i tabsgivende krise frem til 2015 – nu både har et aktuelt aktietilbagekøbsprogram og samtidig har meddelt, at der fremover skal udloddes minimum 50 pct. af det justerede årsresultat.

“Jamen, det er blevet en vigtig del af tankesættet, for når vi ikke længere har store investeringsprogrammer, så har vi et mindre kapitalbehov – og så kan vi returnere flere penge til ejerne.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis