ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Efter over 50 pct. vækst vil typehusfirmaet Milton Huse slå Huscompagniet og være nummer et i Danmark

Erik Rehnquist og Milton Huse går efter at slå Huscompagniet og blive størst i Danmark. PR-foto
Erik Rehnquist og Milton Huse går efter at slå Huscompagniet og blive størst i Danmark. PR-foto

“Vi vil være Danmarks største.”

Erik Rehnquist følger rekordåret 2020 i typehusfirmaet Milton Huse, som han startede for tæt ved otte år siden og nu har fået op på 1,8 mia. kr. i omsætning, op med store ambitioner.

Han siger direkte, at Milton vil være nummer ét i Danmark og altså være større end den i dag største danske aktør på området, Huscompagniet. Og i øvrigt at han vil give sin tidligere makker Michael Mortensen, der også er kendt for bl.a. Horsens-virksomheden Casa, mere baghjul.

Jeg har jo kun en 10.-klasses eksamen og et svendebrev som tømrer

Erik Rehnquist, ejer af Milton Huse, tidligere Huscompagniet

De to, Rehnquist og Mortensen, slog for år tilbage deres husvirksomheder sammen til FM-Søkjær, der blev solgt til kapitalfonden Axcel og har udviklet sig til det, der i dag hedder Huscompagniet og senest har offentliggjort en omsætning på 3,8 mia. kr. i 2019.

Efter en periode som ledere i det kapitalfondsejede selskab forlod de virksomheden og startede efter udløbet af deres konkurrenceklausuler hver sit husfirma. Erik Rehnquist grundlagde Milton Huse og Michael Mortensen Hybel Huse.

Begge virksomheder har i dag stor omsætning og giver millionoverskud.

1,8

mia. kr. omsatte Milton Huse for i 2020. Det seneste regnskab fra Huscompagniet, 2019, har en toplinje på 3,8 mia. kr.

“Det holder os her i Milton Huse i gang, at vi sætter os mål,” forklarer Erik Rehnquist.

“Jeg er ydmyg og stolt over det, jeg og vi har opnået i Milton Huse. Det havde jeg ikke forudset. Jeg har jo kun en eksamen fra 10. klasse og et svendebrev som tømrer. Men jeg tænker da, at der jo er noget dna fra mig i Huscompagniet, som jeg har stor respekt for. Det har jeg også for Michael Mortensen, som er dygtig og har gjort det godt ligesom mange andre i branchen.”

“Men i det daglige bruger jeg ikke megen tid på at tænke på konkurrenterne. Jeg er ikke bange for dem, men jeg har respekt. Vi har svært ved at gøre vores andel af markedet op, men jeg er sikker på, at vi vokser mere end markedet, så vi vinder markedsandele,” siger Erik Rehnquist om det lidt særlige i nu at gå efter Huscompagniets førerposition, som han selv var med til at bygge op og tjente mange millioner på at sælge.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis