En bred vifte af kriseramte danske selskaber med en renteswap får med kort varsel væsentligt mere luft i økonomien. Det gælder virksomheder som fiskekutteren Stromboli, der har tabt hele sin egenkapital til Frederiksberg Boligfond, hvor renteswap tynger regnskabet med næsten 1 mia. kr.
Det er konsekvensen af en helt ny instruks fra Erhvervsstyrelsen, hvor styrelsen understreger, at danske virksomheder med renteswap skal følge de internationale regnskabsstandarder.
Ifølge Børsens oplysninger vil flere kunder med en renteswap bruge instruksen til at komme ud af deres swap-aftale før tid til en anden pris end den, som banken har fastsat. Ifølge advokat Thomas Schioldan Sørensen, der repræsenterer mange swap-kunder i en række retssager, er mange af swap-aftalerne uklare på dette punkt.
“Hvis swap-aftalen er uklar eller sågar tavs herom, vil det være nærliggende at falde tilbage på netop de internationale regnskabsstandarder, når man skal finde den rette metode til at fastslå slutafregningsbeløbet,” siger Thomas Schioldan Sørensen.
FSR – Danske Revisorer er omvendt stærkt utilfreds med instruksen, som de kalder for en “potentielt stor byrde for virksomhederne, som ikke øger kvaliteten af regnskabsaflæggelsen.”
Instruksen træder i kraft omgående og skal derfor også gælde i de regnskaber for 2020, der netop nu er ved at blive lavet færdige. Styrelsen går dermed imod en samlet revisorbranches mangeårige praksis og slår fast, at der ikke er en bagatelgrænse for, hvornår man skal justere værdien af en renteswap for selskabets kreditrisiko.
Tidligere har revisorer og selskaber taget bankernes oplysninger om renteswappens værdi for gode varer. Fremover skal kunder med en renteswap sammen med deres revisor selv justere værdien af renteswappen, og specielt for pressede firmaer vil det betyde mere luft i økonomien.
Instruksen øger med ét slag kompleksiteten i arbejdet med at revidere regnskaberne for mindst 1300 selskaber, op imod 2500 andelsboligforeninger og omkring 1000 landmænd, der har indgået en renteswap med deres bank.
Så mange har købt renteswap siden 2005: Bankerne vil ikke oplyse, hvor stort det samlede salg har været, men:
Selskaberne i regnskabsklasse B og fremefter skal fremover have en matematisk ekspert til at værdisætte deres renteswap ved blandt andet at tage højde for deres egen kreditrisiko, da den ikke er en del af bankens opgørelse. Andelsboligforeninger og landmænd i regnskabsklasse A kan selv vælge, om de vil benytte sig af muligheden for at få en mere retvisende vurdering af deres gæld end den pris, som banken hidtil har haft monopol på at fastsætte.
De fleste selskabers swap-aftaler burde have været beregnet helt anderledes siden 2015, men det er først efter Børsens afdækning, at Erhvervsstyrelsen er blevet opmærksom på den fejlagtige praksis.
“Erhvervsstyrelsens udmelding styrker vores argumentation i de retssager, som jeg er involveret i, og hvor der er uklarheder i renteswap-aftalen
Advokat Thomas Schioldan Sørensen
I september 2020 svarede Erhvervsstyrelsen for eksempel således på spørgsmålet om, hvordan værdien af en renteswap skal bogføres i et årsregnskab:
“Svaret på Børsens spørgsmål kræver nærmere undersøgelser, og vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvornår styrelsen i givet fald kan svare.”
Styrelsen vil stadig ikke stille op til interview om sagen, men i et skriftligt svar til Børsen er tonen nu en helt anden:
“Der har tilsyneladende blandt virksomheder og revisorer været forskellige opfattelser af, hvordan dagsværdien af finansielle instrumenter som renteswap skal opgøres i henhold til årsregnskabsloven. Det har Erhvervsstyrelsen nu slået fast. Styrelsen forventer derfor naturligvis, at virksomheder og revisorer fremover følger styrelsens forståelse af opgørelsen af dagsværdien.”
Børsen fik sidste år den matematiske ekspert Andreas Winther Jessen fra Copenhagen Simulations til at værdisætte fire selskabers renteswap ved hjælp af de såkaldte xva-justeringer. I alle tilfælde viste det sig, at hans beregninger var til kundens fordel sammenlignet med bankens beregning, der konsekvent fik kunderne til at se mere forgældede ud.
Forskellen var afhængig af størrelsen på swappen og virksomhedens økonomiske tilstand og varierede fra nogle få procent til næsten 50 pct. af swappens samlede værdi.
I et af tilfældene havde bankens beregning ført til, at det økologiske gods Vibygård gik konkurs. I andre tilfælde havde bankens beregning ført til krav om ekstra sikkerhed for lånet og forhøjede bidragssatser.
I et femte tilfælde vurderede en anden ekspert, Søren Bundgaard Brøgger, at bankernes opgørelse af værdien af flere renteswap i Frederiksberg Boligfond til minus 861 mio. kr. var mindst 200 mio. kr. for negativ. Også her har renteswappen haft dramatiske konsekvenser, idet boligfonden forsøgte at sælge tre ejendomme til kapitalfonden Blackstone for at få indfriet en del af swap-aftalerne.
Efter en lang dialog mellem FSR og Erhvervsstyrelsen skrev FSR tirsdag til sine medlemmer, at det særligt i to situationer er vigtigt for en virksomhed at få justeret renteswappens værdi.
Det gælder, når banken har utilstrækkelig sikkerhed for sit tilgodehavende, og når virksomheden er økonomisk dårligt stillet. I de tilfælde:
“Vurderer vi (...), at regulering af f.eks. egen kreditrisiko kan være væsentlig for både virksomheden og revisor at forholde sig til. Emnet er således højaktuelt i øjeblikket, hvor mange virksomheders aktiviteter og økonomi er negativt påvirket af covid-19,” skriver FSR til sine medlemmer.
FSR lægger ikke skjul på, at man er uenig i Erhvervsstyrelsens fortolkning:
“Vi mener, at der er tale om en væsentlig byrde for virksomhederne, som ikke resulterer i en øget kvalitet i regnskabsaflæggelsen – ofte faktisk tværtimod,” skriver fagchef i FSR Thomas Krath Jørgensen.
Han peger blandt andet på, at det er så vanskelig en matematisk øvelse at beregne renteswappens værdi, at selskaberne i mange tilfælde både skal betale ekstra for at købe ekspertbistand og må forvente, at revisorregningen stiger, fordi revisoren skal bruge mere tid på regnskabet.
“Eksperten skal anvendes, hver gang renteswappen skal værdiansættes. Virksomheden skal også investere egen tid i at forstå ekspertens arbejde og værdiansættelsen i det hele taget for at kunne udfylde ledelsesansvaret,” skriver Thomas Krath Jørgensen.
Helt anderledes positivt ser advokat Thomas Schioldan Sørensen på udviklingen.
“Til syvende og sidst er det domstolene, der træffer afgørelsen, men det ændrer ikke på, at Erhvervsstyrelsens udmelding styrker vores argumentation i de retssager, som jeg er involveret i, og hvor der er uklarheder i renteswap-aftalen omkring opgørelsen af slutafregningsbeløbet,” siger Thomas Schioldan Sørensen.
