ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mærsk: Pram går af som formand - Jim Hagemann Snabe står til at efterfølge

Mærsks bestyrelsesformand, Michael Pram Rasmussen, går efter 14 år på posten af ved den kommende generalforsamling 28. marts, oplyser Mærsk-koncernen.

"I 2016 tog vi beslutningen om at ændre virksomhedens retning. Med en ny struktur gennemført og et nyt ledelsesteam på plads under Søren Skou, er vi klar til at implementere den nye strategi med fokus på at udvikle Transport & Logistics og under den næste generations ledelse forfølge mulighederne i vores industrier. Tidspunktet for at træde tilbage fra formandsposten er velvalgt for mig personligt som for virksomheden,” lyder det fra Michael Pram Rasmussen i en fondsbørsmeddelelse.

Mærsk har indstillet den danske industrisværvægter Jim Hagemann Snabe til posten. Han har siddet i bestyrelsen siden sidste år, og er bl.a. kendt for topposten i den tyske softwarekæmpe SAP og bestyrelsesposter i en række internationale koncerner. Han er senest blevet formand i Siemens.

"At blive nomineret til ny formand for bestyrelsen er en stor ære for mig. A.P. Møller - Mærsk A/S er en overordentlig stærk virksomhed, med en imponerende historie og indflydelse på verdenshandlen og med
stort potentiale i en verden af konstant forandring," siger Jim Hagemann Snabe i fondsbørsmeddelelsen og tilføjer:

"Jeg ser frem til at samarbejde med bestyrelsen og ledelsesteamet i den omstilling, der ligger foran os, såvel som at sikre en fremtidig solid position for vores olie og olierelaterede forretninger.”

Virksomheder
Mærsk nedskriver for 2,7 mia dollar - Sender bundlinjen i frit fald
 
Virksomheder
Massiv nedtur fortsætter for Maersk Line


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis