ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mærsk nedskriver for 2,7 mia dollar - Sender bundlinjen i frit fald

Opdateret kl. 09.02:Efter massive nedskrivninger i Mærsks energidivision ender A.P. Møller-Mærsk med et samlet tab på 1,9 mia. dollar i 2016 mod et overskud på 925 mio. dollar året forinden.

Nedskrivningerne er foretaget i Maersk Drilling og Maersk Supply Service.

"A.P. Møller - Mærsk A/S rapporterede et samlet tab for året på 1,9 mia. doller, påvirket af nedskrivninger på i alt 2,7 mia. dollar i Maersk Drilling og Maersk Supply Service som en konsekvens af den markante overkapacitet og lavere langsigtede forventninger til efterspørgslen," udtaler Søren Skou skriftligt i forbindelse med årsregnskabet.

Mærsk skriver, at Maersk Drilling og Maersk Supply Service har været alvorligt påvirket af aflyste projekter i olieindustrien.

Det var på forhånd ventet blandt analytikerkorpset, at Mærsk kunne finde på at bruge årsregnskabet som en anledning til at foretage store nedskrivninger, da det trods en stigende oliepris henover de seneste 12 måneder stadig er svære tider på oliemarkedet.

Fra sorte til blodrøde tal i Drilling og Supply Service


Nedskrivningerne i Mærsks energidivision betyder, at Maersk Drilling ender året med et samlet underskud på 694 mio. dollar mod et overskud på 751 mio. dollar i 2015.

Virksomheder
Mærsk: Pram går af som formand - Jim Hagemann Snabe står til at efterfølge
Maersk Supply Service kommer efter nedskrivningerne ud af året med en underskud på 1228 mio. dollar mod et overskud på 147 mio. dollar året forinden.

Det er dog ikke udelukkende gået én vej. Det største forretningsben i energidivisionen, Maersk Oil, kommer nemlig ud af 2016 med et overskud på 477 mio. dollar mod et underskud på 2146 mio. dollar i 2015, hvor det var Maersk Oil, der blev ramt af store nedskrivninger.

Mistet kontrakt i Qatar giver øget breakeven-pris


Samtidig stiger Maersk Oils forventede breakeven-pris, der er et udtryk, som bruges om den lavest mulige oliepris, hvor et selskab kan genere overskud på produktionen.

Maersk Oil forventer nu en breakeven-pris på 40-45 dollar i 2017 og frem mod en breakevenpris på under 40 dollar per tønde i 2016.

Forklaringen skal findes i, at Maersk Oil i 2017 mister kontrakten på det store Al Shaheen-felt i Qatar, hvor det er markant billigere at hende olie op, end det f.eks. er i den danske del af Nordsøen.

Kræver bedre rammevilkår i Nordsøen

Regnskabet kommer i en turbulent tid for Mærsks energidivision, som efter planen skal være udskilt fra resten af A.P. Møller-Mærsk inden udgangen af 2018.

Virksomheder
Massiv nedtur fortsætter for Maersk Line
Samtidig har selskabet krævet bedre rammevilkår i den danske del af Nordsøen, hvor Maersk Oil er den største operatør.

Oprindeligt lød kravet, at hvis en aftale ikke var på plads mellem Mærsk og regeringen inden 1. januar, så ville man definitivt lukke ned for produktionen fra det synkende gasfelt Tyra i oktober 2018 fremfor at bruge op mod 30 mia. kr. på at renovere det og fortsætte udvindingen.

Det lykkedes imidlertid ikke at nå til enighed inden nytår, men budskabet har efterfølgende lydt, at man stadig håber på at finde fælles fodslag.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis