ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Mærsk: Coronakrisen ændrer verdens supply chains permanent – nogle af vores kunder vidste ikke, hvor mange containere de havde

Større integration af

data, mere fleksibilitet og flere leverandører. Verdens supply chains står over for en radikal forandring

Shereen Zarkani, kundechef i Mærsk. Foto: Thomas Nielsen
Shereen Zarkani, kundechef i Mærsk. Foto: Thomas Nielsen © Thomas Nielsen

Mens covid-19 hærger på femte måned, er flere virksomheder begyndt at gøre op med flere årtiers tankegang om at forsimple og samle hele produktionen i et land langt fra hjemmemarkedet.

Det er meldingen fra flere af verdens største transportvirksomheder, efter krisen har skabt nye behov for kunderne.

Supply chains bliver endnu mere komplekse fremover”

Jens Bjørn Andersen, adm. direktør, DSV Panalpina

“Jeg forventer, at håndteringen af supply chains ændrer sig, og at der opstår nye megatrends efter krisen. Det bliver mere og mere vigtigt at have en elastisk supply chain med øget integration af data, så man får et bedre overblik over, hvordan den fungerer, og hvor omkostningerne er.”

“I dag er ingen supply chain designet til, at vareflowet pludselig stopper,” siger Shereen Zarkani, kundechef i A.P. Møller-Mærsk.

Tilbage i januar opstod de første problemer, da det kinesiske styre lukkede store dele af produktionen og sendte folk hjem fra fabrikkerne og havneterminalerne for at bremse coronasmittekæden. Tiltaget udløste en akut flaskehals i varetransporten ud af landet, der fik rederierne til at aflyse stribevis af sejladser. Sideløbende steg raterne på luftfragt med seks til otte gange, da flere flyselskaber helt eller delvist suspenderede ruterne ind og ud af Kina.

Et par måneder senere blev bøtten vendt på hovedet, da epidemien ramte Europa og USA. Nærmest fra den ene dag til den anden styrtdykkede behovet for import af forbrugsvarer som tøj og møbler til Vesten.

Derfor oplever man hos Mærsk allerede nu et radikalt skifte i behovet hos kunderne: Mens f.eks. detail- og bilbranchen i stigende grad efterspørger langsommere levering og opmagasinering af varer pga. faldende efterspørgsel, har Danmarks største virksomhed aldrig skullet levere varer hurtigere, end tilfældet er nu, til industrier, der arbejder med fødevarer, medicin eller værnemidler.

“Det er blevet enormt vigtigt for vores kunder at kunne styre tempoet og adrætheden i logistikkæden på en effektiv måde. Når en krise rammer hele verden, kræver det overblik, og der var f.eks. nogle af vores kunder, som ikke vidste, hvor mange containere de havde i deres supply chain. En krise som denne kan ske igen, og den har vist, at nogle virksomheder var bedre forberedt end andre,” forklarer Shereen Zarkani.

Flere leverandører

Derudover er der en bevægelse mod en ny virkelighed, hvor flere virksomheder fremover vil sprede deres risiko i logistikkæden og satse på flere forskellige leverandører i stedet for én enkelt – i fagsprog kendt som singlesourcing. Siden årtusindskiftet har flere vestlige koncerner i stigende grad flyttet produktionen til Fjernøsten, men det vil coronakrisen også ændre, forudser topchefen i det tyske megarederi Hapag-Lloyd, Rolf Habben Jansen:

10,6​

pct. forventer Hapag-Lloyd, at containervolumerne vil skrumpe i år.

“Der kommer ændringer, og jeg tror, at flere vil gå fra single- til multisourcing. Jeg bliver heller ikke overrasket, hvis en del af den kritiske produktion i kriser som denne – værnemidler og respiratorer – i stigende grad bliver produceret på hjemmemarkederne.”

Hos DSV Panalpina mærker man allerede nu, at kunderne er begyndt at se deres transportløsninger efter i sømmene.

“Supply chains bliver endnu mere komplekse fremover. Alt afhængig af, hvilken industri vi taler om, vil flere gøre sig mindre sårbare ved at gå væk fra den strategi, hvor man sourcer sine produkter fra en enkelt leverandør,” siger adm. direktør Jens Bjørn Andersen.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis