ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lars Marcher byder ny Ambu-topchef velkommen på Linkedin: "Giv ham den samme varme velkomst, som I gav mig. I er alle enestående"

Torsdag havde Ambus nu tidligere topchef Lars Marcher sidste dag i medikovirksomheden. Fredag morgen blev det meldt ud til fondsbørsen, at bestyrelsen i stedet havde skrevet under med den amerikanske profil Juan-José Gonzalez, som kommer med ledererfaring fra de amerikanske medicinalgiganter Johnson & Johnson og Pfizer.

Lars Marchers eneste kommentarer til nyheden om, at han er blevet fyret som topchef i Ambu, er indtil videre et opslag på Linkedin. Her takker han medarbejderne for et godt årti:  

Virksomheder
Eksperter om fyring af Lars Marcher: Det er fornuftigt
"Jeg har nydt hvert minut og med respekt brugt tid med jer i alle vores kontorer over hele verden. Vi har skabt historie sammen og udviklet Ambu til nu at være i spidsen af medtech-industrien. Vi har sammen været pionerer med visionen af engangs-endoskoper og har fortsat fokus på vores kerneforretning. Vores Ambu-værdier er blevet beskyttet," skriver den tidligere topchef i Ambu, Lars Marcher og fortsætter: 

"Det siges, at det kræver 10000 gentagelser at blive god til noget. Hårdt arbejde er den bedste og ældste opskrift på success."

Lars Marcher har været topchef i Ambu i ti år, og selskabet har næsten 3000 medarbejdere.

Han bruger også et par linjer på at ønske sin efterfølger, amerikanske Juan-José Gonzalez, velkommen.

"Jeg byder den nye direktør varmt velkommen. Giv ham den samme varme velkomst, som I gav mig. I er alle enestående," afslutter Lars Marcher med i Linkedin-opslaget. 

Ros i kommentarsporet

Den afgående topchef får rosende ord med på vejen fra bl.a. medarbejdere, venner og aktionærer. En medarbejder i Ambu skriver f.eks: 

"Som medarbejder i Ambu har jeg været meget imponeret over, hvor synlig du har været, og selvom der har været mange rejser, har vi fået motivation i inboxen og altid lidt om dig som person, hvilket har medvirket til man føler, du er tilgængelig, og man har noget at snakke, om hvis man ind i mellem sidder ved siden af dig i kantinen. Respekt for din vision og jeg håber vi fortsat kan sigte efter stjernerne i Ambu. God vind fremover!," skriver Line Ubbesen, som er industriel designer i Ambu.

Penge
Massivt aktiedyk i Ambu fortsætter: "Jeg kan i min tid som analytiker ikke mindes en så kraftig kursreaktion på en CEO-afgang"
Også tidligere finansdirektør i Novo Nordisk, Jesper Brandgaard, ønsker topchefen god vind. 

"Respekt, Lars. Dig og dit team har løftet Ambu til et helt nyt og højrere niveau! Som en aktionær gennem længere tid og ven ønsker jeg dig alt det bedste med dine fremtidige bestræbelser," skriver Jesper Brandgaard. 

På to dage har 471 personer "synes god om" og 32 kommenteret Lars Marchers opslag. 

Investorerne sender deres helt eget signal til Ambu. Fredag kostede det selskabet omkring 9 mia. kr. i markedsværdi, da kursen dykkede omkring 20 pct., og mandag falder den yderligere 7 pct. til omkring kurs 130.
Virksomheder
Ambu-formand om fyring af Lars Marcher: Det er min beslutning



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis