ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Massivt aktiedyk i Ambu fortsætter: "Jeg kan i min tid som analytiker ikke mindes en så kraftig kursreaktion på en CEO-afgang"

Opdateret 10:30 Ambu-aktien falder omkring 6 pct. og fortsætter altså den nedtur, der startede fredag, da det blev meldt ud, at bestyrelsen har fyret topchef Lars Marcher efter 10 år og i stedet ansat amerikanske Juan-José Gonzalez.

Virksomheder
Ambu-formand om fyring af Lars Marcher: Det er min beslutning
Det sendte fredag aktien ned med over 20 pct. Nu falder den så yderligere og ligger omkring kurs 132. I løbet af det seneste år er aktien faldet omkring 30 pct. 

Senioranalytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen fortæller, at faldet er en reaktion af fredagens melding om udskiftningen i toppen. 

"Meddelelsen om Lars Marchers afgang har affødt det her betydelige kursfald," fortæller analytikeren. 

Ifølge analytikeren er udviklingen i Ambu gennem de senere år personificeret ved Lars Marcher, og derfor bliver det ikke modtaget positivt fra investorerne, at han stopper: 

"Aktiekursens udvikling er et udtryk for, at investorerne har stor tillid til Lars Marcher, og jeg kan i min tid som analytiker ikke mindes en så kraftig kursreaktion på en CEO-afgang."

Nordea sænker anbefaling

Nordea var hurtig på aftrækkeren fredag med at sænke anbefalingen af aktien i Ambu til "sælg" efter fyringen. Det skriver Ritzau Finans. 

Banken begrunder ifølge Ritzau Finans beslutningen med forventninger om, at udskiftningen af Marcher til fordel for Juan-José Gonzalez, der blandt andet har en fortid i amerikanske Johnson & Johnson, vil få analytikerkorpset til skrue ned for deres indtjeningsforventninger til selskabet.

Aktie: Ambu



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis