ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Lakrids By Bülow vokser efter navneskift og ny indpakning: “Vi tror, at det her blot er begyndelsen”

Stifter og kreativ direktør i Lakrids By Bülow Johan Bülow (th.) og adm. direktør Fredrik R Nilsson i hovedkontoret i Hvidovre. Foto: Sophie Voisin
Stifter og kreativ direktør i Lakrids By Bülow Johan Bülow (th.) og adm. direktør Fredrik R Nilsson i hovedkontoret i Hvidovre. Foto: Sophie Voisin

Et navneskift, ny indpakning og en total rebranding har foreløbigt været en succes for landets måske mest kendte lakridsproducent.

Lakrids By Bülow kom ud af et begivenhedsrigt 2019 med vækst på både top- og bundlinje.

Hele hensigten med rebranding var at skabe en platform, som vi kunne skalere på

Fredrik R. Nilsson, adm. direktør i Lakrids By Bülow

“Det giver en ekstra god følelse i år, at vi kunne levere så godt et regnskab med vækst i alle lande og på alle kanaler. Vi tror, at det her blot er begyndelsen,” siger adm. direktør Fredrik R. Nilsson

Han kalder det forgangne år for det økonomisk bedste år nogensinde, og samtidig kom det danske marked ned på 40 pct. af det samlede salg. Det sidste har været væsentligt for Lakrids By Bülow, der for alvor har fået sat turbo på en international ekspansion. Det er i særdeleshed i nabolandet Tyskland, hvor virksomheden står til at åbne endnu en butik. Derudover er det Sverige, Norge og så har lakridsproducenten en meget stor butik i Dubais lufthavn. Alle markeder uden for Danmark har ifølge direktøren oplevet tocifrede vækstrater.

16

pct. vokser Lakrids By Bülows omsætning i 2019 i forhold til 2018

Moderselskabet leverer en samlet omsætning på 218 mio. kr., der svarer til en vækst på 16 pct. sammenlignet med året før, og et driftsresultat (ebitda) på 29,4 mio. kr., der svarer til en vækst på 93 pct. mod 2018. Årets resultat ender på 8 mio. kr.

Nyt navn og design

I begyndelsen af 2018 tog lakridsproducenten hul på en stor relancering og lancerede samtidig en global vækststrategi. I den forbindelse skiftede den bornholmske lakridsmager navn fra Lakrids by Johan Bülow til det mere simple Lakrids by Bülow. Derudover udviklede virksomheden et nyt logo, nye smage og ikke mindst et nyt design af den dåse, som Johan Bülow har solgt sin lakrids i fra dag ét.

“Hele hensigten med rebranding var at skabe en platform, som vi kunne skalere på,” forklarer direktøren.

Coronakrisen ramte også Lakrids By Bülow, da 22 ud af 26 butikker var lukket ned i en periode. Men ifølge direktøren har en eksplosiv vækst i onlinesalget vejet op for en stor del af det tabte, og han forventer derfor også vækst i 2020.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis