Den øgede interesse for at etablere sig i Indien for vindmøllebranchen står på tre ben. Udfordrede forsyningskæder under coronakrisen har fået store virksomheder til at vægte forsyningssikkerhed og lokalproduktion. Det sætter skub i behovet for at være tæt på sine store kunder i et lovende marked som det indiske. Handelskrigen mellem USA og Kina gør det også for dyrt at eksportere fra kinesisk produktion, og så har Danmark og Indien indgået et grønt partnerskab.
Den indiske regering har afsat 181 mio. dollar (1,1 mia. kr.) til vindenergi i 2020 og 2021. På nuværende tidspunkt har Indien en vindkapacitet på 38 GW, men målet er at øge kapaciteten til 60 GW inden udgangen af 2022 og 140 GW inden udgangen af 2030. For den samlede kapacitet af alle vedvarende energikilder er målet 450 GW inden udgangen af 2030. Samarbejdsaftalen stiller danske virksomheder i en god position i den omstilling.
Indien har længe haft ambitioner om at blive en stor vindmøllenation, men ifølge mange aktører har bureaukrati og hæmmende handelsregler holdt vindmøllevæksten nede. Imens er markedet buldret afsted i Kina, der startede sin grønne energirejse nogenlunde samtidigt i 00’erne.
Svært at konkludere entydigt. Men flere i branchen fortæller, at Indien mest skal supplere fremstillingen i deres kinesiske produktion og derfor ikke har direkte indflydelse på aktiviteten i Danmark. Faktisk nævner Lind Jensen Maskinfabrik, at der sandsynligvis skal rekrutteres ti ansatte mere til det administrative hold i Danmark.
Nej. På Dansk Industris kontor i Mumbai har de oplevet en eksplosiv stigning i interessen fra virksomheder fra flere grønne brancher ifølge Bente Toftkær, DI’s chef i Indien.
