Rettet kl. 20.14- KPMG's bryllup med Ernst&Young (EY) presser hele revisionsbranchen til det yderste. Regningen lander hos de store huse, der har skruet priserne på revision helt ned i kampen om kunder.
Får KPMG og EY det ventede ja fra konkurrencemyndighederne, fortsætter den nye revisorgigant under EY's faner. EY betaler for sammensmeltningen, men det er KPMG, der kommer med de største kunder til bordet.
Det er kunder, som KPMG-netværket ikke vil give afkald på, EY rigtig gerne vil have i stald og hele branchen nu ser sit snit til at gafle. Oveni det har revisorerne over de seneste par år sænket priserne gevaldigt i kampen om kunderne.
"Vi må have lavet vores priskalkuler mere eller mindre ens, for priserne er fulgtes ad. Nedad," siger Anders Dons, adm. direktør i landets største revisionsvirksomhed Deloitte.
Fortsætter prisskredet på de store revisionskunder er han nødt til at kigge på, hvordan han kan effektivisere butikken på anden vis, forklarer han.
"Vores hollandske kolleger fik for eksempel lavet 19.000 revisionstimer i Indien, og det er jo en måde: At outsource mere."
Brød med netværket
Det er især de 29 store af KPMG's nuværende kunder, som der kæmpes om. De tæller virksomheder som Carlsberg, A.P. Møller-Mærsk, Danfoss og ISS.
Lukrative kunder, som KPMG absolut ikke er klar til at give slip på.
"Når der er forandringer i markedet, så er vi som revisionshuse selvfølgelig opsøgende. Vi opsøger vores kunder for så at sige at gøre vores hoser grønne og sælge vores ydelser. Nu er vores konkurrenter så også ude at prøve at kapre vores kunder og fiske i rørte vande," siger Jesper Koefoed, der er adm. direktør i KPMG, og hovedarkitekten bag den kommende fusion.
Benhård konkurrence
Priskrigen intensiveres af, at flere virksomheder forventes at sætte deres revision og rådgivning i udbud, ligesom nye EU-regler ventes at forbyde, at det samme revisionsfirma reviderer og rådgiver en virksomhed om for eksempel skat.
"Konkurrencen er benhård, det kan der ikke være tvivl om, hvis man er i vores branche. Og den er blevet skærpet efter, at denne fusion er blevet annonceret," siger Kim Füschel, managing partner i PwC.
De danske kunder køber mindre revision, end de har gjort før, så der er ikke kun tale om prispres.
"Jeg håber, at det KPMG International hurtigst muligt får etableret sig på det danske marked igen, for det vil være det, der gavner branchen og kunderne bedst, at der kommer ro på igen, så vi kan håndtere de udfordringer, der er på markedet," siger Kim Füschel.
Kommer op igen
På længere sigt, er der ingen af direktørerne, der er i tvivl om, at de lave revisionspriser er en fase.
"Som det er nu, er der nogle der kæmper om at positionere sig, og det smitter af på priserne lige nu. På længere sigt vil de som følge af den kommende EU-regulering stige igen," siger Jesper Koefoed.
Anders Dons satser i mellemtiden på at tjene på gyngerne, hvad der tabes på karrusellerne. Markedet for rådgivning er nemlig noget større end markedet for revision.
"Vores brand hviler på de værdier, der er ved at være et revisionsselskab. Så balancen i storkundesegmentet er at være relevant på revisionsmarkedet, og samtidig tage andel på det mere lukrative rådgivningsmarked," siger han.
Fusionen ventes at blive godkendt i løbet af andet kvartal. Den efterlader EY som andenstørste revisionshus. Deloitte er stadig størst, og PwC ryger ned som nummer tre. KPMG falder helt ud af top tre
Revisionsgiganten arbejder på at etablere sig på ny i Danmark, men det bliver det i første omgang i en mindre skala.
Det nye KPMG vil ifølge KPMG's australske formand Michael Andrew i første omgang heller ikke beskæftige sig med andet end de absolut største kunder.