ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

KPMG-udbrydere sikrer to store kunder

Det kommende EY har i dag taget to skalpe i krigen om kunder på revisionsmarkedet. KPMG Danmarks nuværende storkunder ISS og DFDS har valgt at følge med under EY's faner - i hvert fald i første omgang.

KPMG Danmark har med topchef Jesper Koefoed i spidsen valgt at bryde med det internationale KPMG-netværk for i stedet at gå sammen med rivalerne fra EY.

Det betyder en acceleration af kampen om landets største revisionsopgaver, da de nuværende kunder hos KPMG Danmark skal vælge, om de vil bryde med KPMG Danmark for at blive i det internationale KPMG-netværk, eller om de skal gå med KPMG Danmark til EY.

Virksomheder
Ekspert: Revisorgiganter vil miste flere dyre topfolk
I dag er det kommet frem at både færgeselskabet DFDS og servicegiganten ISS vælger den sidste mulighed.

Med et forbehold


ISS skriver i sit børsprospekt, som er optakten til selskabets børsnotering 17. marts, at virksomheden efter årets generalforsamling vil fortsætte som KPMG Danmark-kunde.

Men når fusionen med EY bliver en realitet kan det dog ændre sig, fastslår koncernen, der er landets største målt på ansatte.

"Når KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (KPMG Danmark, red.) bliver medlem af EY-netværket, vil Selskabet (ISS, red.) afgøre, om de enkelte lokale datterselskaber fortsat skal revideres af KPMG-netværket eller ændre lokal revisor til et medlem af EY- netværket. Selskabet kan blandt andet til enhver tid beslutte at udbyde Koncernens revisionsydelser," fremgår det af prospektet.

Millioner værd


I DFDS's indkaldelse til generalforsamling, der også er tikket ind i dag, fremgår det blot, at KPMG Danmark og kommende EY bliver genvalgt som revisor.

I følge Børsens opgørelse er revisionsopgaven i ISS 35 mio. kr. værd om året., mens DFDS hvert år betaler 7,3 mio. kr. for revision hos KPMG Danmark.

Dertil lægger begge selskaber store millionbeløb for andre ydelser købt hos KPMG. ISS lægger 19 mio. kr. og DFDS 4 mio. kr.

Fører i krigen


Med ISS og DFDS ombord, fører KPMG-udbryderne krigen om storkunder.

Flere af KPMG Danmarks store kunder, nemlig Danske Bank, DSV og GN Store Nord, har således valgt at gå med over under EY's faner.

Virksomheder
Udbrydere fra KPMG fører i revisorkamp om storkunder
De har dermed indirekte takket nej til KPMG-netværkets nystiftede selskab herhjemme, KPMG 2014.

Hos KPMG 2014 har ellers gjort klart, at det netop er de store kunder, man sigter efter at holde i KPMG-netværket, selvom den nyslåede topchef Thomas Hofman-Bang ikke vil opstille et officielt mål for, hvor mange kunder KPMG 2014 skal vinde.

Indtil videre er det kun Carlsberg, der har meddelt, at de ønsker at forlade KPMG Danmark. Det er til gengæld en kunde, der hidtil har lagt 25 mio. kr. årligt for revision.

Landets største virksomhed A.P. Møller-Mærsk har meddelt, at selskabet vælger KPMG-netværket på internationalt niveau, men at der endnu ikke er taget stilling til, hvem der skal revidere den danske del af koncernen – det nye EY eller det nye KPMG.

Afklaringen kommer først på generalforsamlingen 31. marts.


Virksomheder
KPMG kaprer skarpe skattehjerner fra udbrydere
Virksomheder
Udbrydere fra KPMG fører i revisorkamp om storkunder


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis