Ejerne bag den nordjyske onlineforretning Coolshop vil nu træde hårdt på speederen og bruge et større trecifret millionbeløb på en massiv ekspansionsplan, der skal gøre webshoppen til en af Europas største.
Det fortæller medejer Jacob Risgaard, efter at koncernen bag Coolshop, Entertainment Trading, har fået Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen ind som medejer.
“Den jyske rigmand har købt 25 pct. af koncernen gennem investeringsselskabet Brightfolk A/S, der er ejet af Heartland A/S. Og den nye ejerkreds er ifølge Jacob Risgaard enig om at sætte fart på virksomhedens planer og “bringe det til next level”.Der skal investeres helt vanvittigt meget, hvis vi skal fortsætte med at vokse så meget
Jacob Risgaard, medejer, Coolshop
“Der skal investeres helt vanvittigt meget, hvis vi skal fortsætte med at vokse så meget,” siger Jacob Risgaard.
I første omgang vil koncernen bruge “mange hundrede millioner kroner” på at bygge et helt nyt logistikcenter i Aalborg fordelt på 22.000 kvm, som allerede skal stå klar inden jul i år. Bygningen bliver 300 meter lang.
“Mig bekendt bliver det den største bygning i Aalborg. Der er fandeme langt, når man skal ud og hente en mascara til 69 kr. Der er 600 meters gåtur,” siger han.
Selskabet blev stiftet af brødrene Mark og Mike Nielsen i deres forældres garage, længe før nethandel blev allemandseje. I 2004 kom Jacob Risgaard med ombord.
meter langt og22.000 kvm stort bliver det nye lager, som Coolshop bygger i Aalborg
Han siger dog, at de nye ejere skal være med til at gøre Coolshop til “en stor europæisk spiller” inden for nethandel, der for alvor er eksploderet i kølvandet på coronakrisen.
“Jeg gad jo simpelthen så godt, at Danmark kunne blive repræsenteret på det store, europæiske marked, så det ikke altid er den anden vej. Det er noget af det, som Heartland kan byde ind med. De kommer ud af en verden, hvor the sky is the limit,” siger Jacob Risgaard.
Han tilføjer, at Coolshop “vokser kraftigt” i Tyskland, hvor ejerne vil forsøge at erobre en langt større del af markedet, som den amerikanske netgigant Amazon har sat sig tungt på.
Men med musklerne fra den nye medejer vil Coolshop tage kampen op med giganten.
“Har man styr på købmandskabet og marketing, er der ingen grund til, at vi ikke kan blive en af tyskernes mest foretrukne butikker overhovedet,” siger han og tilføjer, at han ser Bestseller-ejeren som “den dygtigste forretningsmand i Danmark”.