Vindmølle-industrien har vredet sig i frustration over politisk slingrekurs om rammevilkår så mange gange, at den nuværende nervekrig om den amerikanske skatterabat PTC bare er endnu en bump på vejen.
Det siger danske Leif Andersen, salgsdirektør for den spanske vindmølleproducent Acciona i Nordamerika.
"Jeg har set alle de her rutsjebane-ture op og ned de sidste tyve år, så jeg er fortrøstningsfuld. Industrien har været i stand til at ride stormene af og er måske blevet stærkere på et plan, fordi man har været nødt til at gøre produktionen og møllerne mere effektive, samtidig med at sænke priserne," siger Leif Andersen.
Acciona: Vi skal ikke surmule
"Nøden lærer nøgen kvinde at spinde. Vi har været nødt til det. Vi kan sidde i hjørnet og sige, at det ikke er retfærdigt eller sige, at vi skal gøre noget ved, og det har industrien været dygtig til at få det bedste ud af det," siger Leif Andersen.
Fylder meget nu
Han forklarer samtidig, at de seneste årtiers vokseværk i vindbranchen har sat sit præg på det amerikanske jobmarked med omkring 50.000 jobs og energiforsyningen, hvor den i nogle stater udgør en markant andel. De forhold styrker forhandlingspositionen.
"Vi har skabt så mange jobs og fylder så meget i den amerikanske energiforsyning, at man kan sætte rimelig alvorlige procenter på flere steder. Det gør, at vi bliver taget alvorligt," siger Andersen.
Texas gør det ikke for sjov
Han hæfter sig samtidig ved, at manden på gaden i USA gerne vil have vind - og at prisen er blevet ekstremt konkurrencedygtig de senere år.
Leif Andersens udlægning understøttes af et studie fra det globale finanshus Lazard, som tidligere i år kortlagde prisen på energiformer i USA. Her var konklusionen, at landvindmøller i dag står ekstremt stærkt i forhold til gaskraftværker og pænt i forhold til kulkraftværker - uden støtte vel at mærke.
Styrkeforholdet afhænger naturligvis af lokale vindforhold, men bekræfter, at det grønne ikke nødvendigvis behøver at være dyrere for evigt (find studiet her).Kan vende på et splitsekund
Indtil for få uger siden forventede vindindustrien i USA, at vindstøtten ville blive forlænget to år, men det er kun blevet til ét år, hvilket er en stor skuffelse for branchen.
Forklaringen på fuseren er, at amerikansk politik er et virvar af studehandler, hvor det ikke altid er de bedste argumenter, der vinder kampen.
"Man troede klart på mindst to år, men så var pludselig offentlige taler fra præsidenten om immigration. Så stiller de (republikanerne, red.) sig på bagbenene og vil have noget andet. Det er sådan, det foregår. Det hænger meget sammen med studehandler," siger Leif Andersen, der har arbejdet i vindindustrien i USA siden starten af 1990'erne.
Et nej til den meget omdiskuterede olieledning, Keystone, fra Canada til det sydlige USA, fik også republikanerne til at angribe vindstøtten.
Fart på - eller næste år
De amerikanske politikere går på juleferie torsdag 11. december, og derfor skal det gå stærkt, hvis det skal blive til mere end den ét-årige forlængelse af PTC'en, som i praksis er ubrugelig.
Hvis det ikke lykkedes at finde fælles fodslag om en anden løsning, skal branchen igen forhandle om de her ting næste år.
"Det betyder, at man med nogle projekter var planlagt til at rykke næste år, vil blive rykket yderligere frem til 2016. Så på den lange baner giver det ikke den store skade," siger Leif Andersen, som forventer kamp fra de store, hvis markedet skrumper de kommende år.
"Det er også klart, at GE og Vestas vil blive mere aggressive hvis markedet minimeres".
Det siger danske Leif Andersen, salgsdirektør for den spanske vindmølleproducent Acciona i Nordamerika.
"Jeg har set alle de her rutsjebane-ture op og ned de sidste tyve år, så jeg er fortrøstningsfuld. Industrien har været i stand til at ride stormene af og er måske blevet stærkere på et plan, fordi man har været nødt til at gøre produktionen og møllerne mere effektive, samtidig med at sænke priserne," siger Leif Andersen.
Acciona: Vi skal ikke surmule
Læs også: FAKTA Industriens argumenter for PTC
Dermed har det ubekvemme politiske fiksfakseri haft den konsekvens, at vindindustrien i USA sandsynligvis er modnet hurtigere, end den ellers ville have gjort, mener vinddirektøren."Nøden lærer nøgen kvinde at spinde. Vi har været nødt til det. Vi kan sidde i hjørnet og sige, at det ikke er retfærdigt eller sige, at vi skal gøre noget ved, og det har industrien været dygtig til at få det bedste ud af det," siger Leif Andersen.
Fylder meget nu
Han forklarer samtidig, at de seneste årtiers vokseværk i vindbranchen har sat sit præg på det amerikanske jobmarked med omkring 50.000 jobs og energiforsyningen, hvor den i nogle stater udgør en markant andel. De forhold styrker forhandlingspositionen.
"Vi har skabt så mange jobs og fylder så meget i den amerikanske energiforsyning, at man kan sætte rimelig alvorlige procenter på flere steder. Det gør, at vi bliver taget alvorligt," siger Andersen.
Texas gør det ikke for sjov
Han hæfter sig samtidig ved, at manden på gaden i USA gerne vil have vind - og at prisen er blevet ekstremt konkurrencedygtig de senere år.
"Når du ser en oliestat som Texas, der installerer så meget, er det ikke fordi, at de er miljøbevidste. Det er fordi, der er penge i det. Det gør, at du er nødt til at tro på fremtiden".
Leif Andersens udlægning understøttes af et studie fra det globale finanshus Lazard, som tidligere i år kortlagde prisen på energiformer i USA. Her var konklusionen, at landvindmøller i dag står ekstremt stærkt i forhold til gaskraftværker og pænt i forhold til kulkraftværker - uden støtte vel at mærke.
Styrkeforholdet afhænger naturligvis af lokale vindforhold, men bekræfter, at det grønne ikke nødvendigvis behøver at være dyrere for evigt (find studiet her).Kan vende på et splitsekund
Indtil for få uger siden forventede vindindustrien i USA, at vindstøtten ville blive forlænget to år, men det er kun blevet til ét år, hvilket er en stor skuffelse for branchen.
Forklaringen på fuseren er, at amerikansk politik er et virvar af studehandler, hvor det ikke altid er de bedste argumenter, der vinder kampen.
"Man troede klart på mindst to år, men så var pludselig offentlige taler fra præsidenten om immigration. Så stiller de (republikanerne, red.) sig på bagbenene og vil have noget andet. Det er sådan, det foregår. Det hænger meget sammen med studehandler," siger Leif Andersen, der har arbejdet i vindindustrien i USA siden starten af 1990'erne.
Et nej til den meget omdiskuterede olieledning, Keystone, fra Canada til det sydlige USA, fik også republikanerne til at angribe vindstøtten.
Fart på - eller næste år
De amerikanske politikere går på juleferie torsdag 11. december, og derfor skal det gå stærkt, hvis det skal blive til mere end den ét-årige forlængelse af PTC'en, som i praksis er ubrugelig.
Hvis det ikke lykkedes at finde fælles fodslag om en anden løsning, skal branchen igen forhandle om de her ting næste år.
"Det betyder, at man med nogle projekter var planlagt til at rykke næste år, vil blive rykket yderligere frem til 2016. Så på den lange baner giver det ikke den store skade," siger Leif Andersen, som forventer kamp fra de store, hvis markedet skrumper de kommende år.
"Det er også klart, at GE og Vestas vil blive mere aggressive hvis markedet minimeres".
