Allerede inden loven mod kviklån trådte i kraft, var der talrige advarsler mod de nye, skrappe regler, som nu efterlader store dele af finanssektoren og erhvervslivet i vildrede.
Loven er ifølge Finans Danmark problematisk og sætter finanssektorens annoncering og kommunikation med kunderne på eksterne markedsføringsplatforme på vågeblus.
“Reelt betyder det, at bankernes muligheder for at reklamere og brande indskrænkes eller helt umuliggøres. Vi har forsøgt at få afklaret rækkevidden og det politiske sigte hos myndighederne. Det er desværre ikke lykkedes på nuværende tidspunkt, og det er selvfølgelig utilfredsstillende, og vi må også konstatere efter lovens i ikrafttræden, at usikkerheden er blevet bekræftet,” skriver Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark, i en mail til Børsen.
Loven har en dobbelt kerne:
- En række bestemmelser, der lægger loft over, hvor dyrt et lån må være.
- En kraftig indskrænkning af muligheden for at reklamere for lån – herunder forbud mod markedsføring af lån i forbindelse med gambling-reklamer.
Lån med en årlig omkostning i pct. på over 35 pct. (åop) er nu forbudt. Og låneudbydere med produkter med åop på over 25 pct. forbydes at markedsføre kreditaftaler.
Forbuddet omfatter ikke kun de specifikke lån med over 25 pct. åop, men alle virksomhedens låneprodukter.
“DI stiller sig yderst kritisk over for denne snørklede bestemmelse,” lød det i et høringssvar fra DI Handel, der ligesomen række andre aktørerkritiserede, at udenlandske aktører fortsat frit kan markedsføre kreditaftaler med en åop på op til 35 pct.
DI og Finansforbundet bakkede derimod i høringsfasen op om lovens forbud, mod at gambling- og lånereklamer kan stå side om side, mens Dansk Kredit Råd påpegede, at en annoncør ikke kan bestemme over reklameblokkes sammensætning.
“Vores produkter er ikke beregnet til at dække spillevirksomhed, og vi ønsker heller ikke at låne ud med henblik på hasardspil. Men det foreslåede forbud kræver, at vi udøver en magt, som vi ikke har,” skrev Dansk Kredit Råd i høringssvaret.
Dansk Erhverv var i høringssvaret stærk kritiker af bestemmelsen om, at hvis et finansieringsselskab har blot ét enkelt låneprodukt med en åop over 25 pct., vil eksempelvis en detailhandler, der benytter finansieringsselskabet, ikke kunne markedsføre sine tilbud andre steder end sin egen hjemmeside.
