Det handler om penge. Minkavlerne – og juridiske eksperter, som Børsen har talt med – mener, at når staten lukker en minkfarm, som det sker, så er det ekspropriation af hensyn til almenvellet, og så skal staten betale ved kasse et.
mia. kr. eller mere vurderer Danske Minkavlere, at den statslige erstatning skal op på
Tjah, hvis juraen klokkeklart siger, at staten eksproprierer, og avlerne ikke kan udøve deres erhverv, så skal staten overtage avlernes virksomheder med jord, dyr, ejendomme osv. I stedet for få milliarder i kompensation for lønomkostninger, dækning for tabt salg af skind osv. koster det så formentlig mange flere mia. Danske Minkavlere vurderer, at det løber op i mindst 10 mia. kr. Men det er jo også før set, at politikeres løfter om fuld kompensation ikke opfattes som opfyldt, når de endelig udmøntes i love og bekendtgørelser.
Faktisk er mange af dem oppe i årene. En branchekilde gætter på, at de er 60 år i snit. Men de færreste landmænd har sikkert tænkt sig at sidde i gyngestolen, spille golf eller gå på jagt hver dag. Og det har alle heller ikke råd til. Skind koster i dag en tredjedel af rekordniveauet i 2013 – mindre end produktionsomkostningerne – så mange har tæret på egenkapitalen i håb om, at markedet ville vende, så de igen kunne komme til at tjene penge.
Der er garanteret stor variation. Lige fra dem, banken har holdt i live i håb om, at en ny prisoptur ville starte næste år, til de meget velkonsoliderede, typisk ældre producenter.
Ingen er uundværlig – slet ikke et erhverv, hvis eksport udgør få promille af hele vareeksporten. Men de anslåede 6000 job på farme og i følgevirksomheder ligger typisk i udkantsområder i Nord- og Vestjylland. Og dér kommer det til at gøre rigtig ondt.
