De otte såkaldte genstartsteams for dansk eksport, der blev nedsat i august for at rådgive regeringen, har i enstemmighed rejst et stort ønske:
Mere koordination og mindre kaos omkring erhvervsrejser.
ud af 8 eksportteams vil have bedre styr på rejserestriktioner
“Virksomheder har svært ved at overskue, hvilke rejseaktiviteter, der er mulige og forsvarlige, og der er forvirring og misforståelser omkring rejsevejledningerne,” hedder det i genstartrapportens fælles konklusion. Her efterlyser genstartsteamsene også eksempelvis fast-track-ordninger for konkrete lande, et gangbart covid-19-pas og en bedre international koordination af restriktionerne.
En række virksomheder har bidraget med – i nogle tilfælde endda meget kritiske og kontante – kommentarer:
“I løbet af få dage lukker lande ned overfor hinanden – det ødelægger vores forretning, og vi kan ikke gøre noget ved det,” hedder det fra storrederiet DFDS.
“Restriktioner på bevægelsen har været en stor begrænsning, som har skabt forsinkelser på mange projekter – og forsinkelser koster penge,” noterer den førende vindmølleproducent Vestas.
“Det sløver markedet, når man ikke kommer ud til kunden,” advarer det lidt mindre kendte Mobile Industrial Robots.
“Det sløver markedet, når man ikke kommer ud til kunden
Mobile Industrial Robots, dansk firma i svar til genstartsrapport
“Det er fint at kunne få en test på vej ind (i Danmark,red.), men når vi skal ud i verden, skal vi vise en testrapport, der ikke er mere end 48-72 timer gammel, når vi kommer frem til en kunde. Om det er 48 timer eller længere, afhænger af kunden. Og det er umuligt i dag,” fortæller firmaet Cabinplant.
Genstartsrapporten rummer også tankevækkende udsagn fra den luftfartsbranche, der så at sige sidder på spydspidsen af pandemien.
“Vi kunne se med det samme, at det her ville få enorm betydning (...) Da Danmark lukkede grænserne, var det det sidste tydelige signal om, at nu var selv nødvendige rejser ikke noget, man skulle foretage,” skriver SAS.