Efter bristede børsplaner sælges Symphogen til franske Servier: “Vi ved ikke hvordan det rent finansielt ender”

Biotekselskabet Symphogen er fredag solgt for en hemmelig sum til franske Servier, der vil videreføre det danske biotekselskab som et helejet forskningscenter inden for antistoffer.

Handlen kommer efter en periode, hvor ejerne mislykkedes med planer om børsnotering af biotekselskabet, og i stedet måtte nulstille aktiekapitalen, skyde flere penge ind og rette fiskesnøren mod potentielle købere af selskabet.

Symphogen blev anslået til at have en værdi omkring 3 mia. kr., da selskabet varslede med børsambitionerne, men nu aner sælgerne ikke om handlen giver afkast eller ej, da det afhænger af den succes, Servier kan skabe med Symphogen.

“Det ved vi sådan set ikke endnu, fordi købesummen primært lægges i form af en earn-out aftale, som det ofte er tilfældet med biotekaktier, og derfor ved vi det ikke endnu, men vi synes, at det er en attraktiv aftale, der er blevet indgået. Det er klart, at vi forventer, at der kommer et fornuftigt afkast ud af den del en dag, men det er ikke til at sige endnu,” siger Christoffer Søderberg, ledende partner og chef for Principal Investment i Europa for Novo Holdings, der ifølge selskabsstyrelsen ejer 47 pct. af Symphogen.

De øvrige aktionærer var Essex Woodlands Funds, Sunstone Life Science Ventures samt pensionskassen PKA.

“Symphogen har igennem længere tid, dels undersøgt mulighederne for at lave en børsnotering, og det synes vores ejere og bestyrelse ikke var attraktivt på daværende tidspunkt. Derfor igangsatte vi en strategisk proces i maj sidste år om at afdække andre alternativer i en struktureret proces,” siger Martin Olin, adm. direktør i Symphogen om processen, der har ledt Symphogen i armene på Servier.

Det franske selskab gik ind på kræftområdet i 2018, da det købte Shire Pharmaceuticals kræftportefølje for 2,4 mia. euro. Den indeholdt to kommercielle produkter, en mindre samarbejdsaftale samt en større partneraftale med netop Symphogen om seks potentielle kræftlægemidler. Den partneraftale blev oprindeligt indgået med Baxalta, der blev købt af Shire, og havde en potentiel topværdi på 11 mia. kr. og sendte 1,2 mia. kr. i kassen hos Symphogen ved underskriften.

“

Vi forventer, at der kommer et fornuftigt afkast ud af den del en dag

Christoffer Søderberg, ledende partner i Novo Holdings

“Det vil sige, at vi har lært hinanden at kende over de seneste to år, og det er ikke usædvanligt, at strategiske partnerskaber udmønter sig i en transaktion,” siger Martin Olin, der fortæller, at siden selskabet i 2019 indledte dialog med flere potentielle købere til selskabet, blev snakken med Servier meget seriøs omkring juletid.

“Det positive er, at Servier køber Symphogen fordi, at det vil booste sin R & D-pipeline inden for store molekyler, altså antistoffer, og den ekspertise har de ikke selv. Så de har i været markedet og besluttet sig for, at det er Symphogen, baseret på det, vi har leveret, der er den bedste kandidat,” siger Martin Olin, der også glæder sig over, at alle ansatte bevarer deres job, ligesom der er mulighed for nye kolleger efterhånden, som der kommer flere aktiviteter i Ballerup.

I dag koster det omkring 50 mio. euro (375 mio. kr.) at drive Symphogen på årsbasis, men ifølge Martin Olin vil det beløb ret hurtigt stige op imod det dobbelte eller endnu mere.

“I og med at man viderefører virksomheden og porteføljen, så vil det i sig selv give en ret signifikant investering fremadrettet. Servier køber ikke det her, for at købe sig ud af en aftale eller cherry-picke,” siger Martin Olin, der forlader Symphogen i forbindelse med salget.

Han har været tilknyttet selskabet siden 2001, først som bestyrelsesmedlem frem til 2008, og igen fra 2012 som finansdirektør indtil han i 2016 blev topchef, da Kirsten Drejer, der var en af grundlæggerne af selskabet tilbage i 2000 forlod selskabet, for at blive en del af bestyrelsen.

“Det har arbejdsmæssigt været tættere på 80 timer end 40 timer de seneste tre år. Det er der ingen tvivl om,” siger Martin Olin om de seneste turbulente år i selskabet, der blev indledt i 2015, da en strid blandt ejerne forsinkede den børsintroduktion, som har været oppe at vende i selskabets bestyrelseslokale flere gange siden midt i 00’erne.

“Det har været udfordrende, dels fordi jeg synes, at Symphogen var og er en egnet kandidat til at være børsnoteret, men det danske marked for at lave børsnoteringer er nærmest ikke-eksisterende, og har været sådan i lang tid,” siger Martin Olin.

Han fremhæver i den forbindelse, at selskabet selvfølgelig kunne have vendt næsten mod USA, hvor flere andre danske biotekselskaber har rejst penge i aktiemarkedet med succes.

“Men det var nu engang ikke det valg vi tog, også set i lyset af virksomhedens historie og ejerkreds. Da muligheden for at børsnotere virksomheden blev tidsforskudt, så var det også rigtigt at forsøge at undersøge alternativerne,” siger den snart arbejdsløse topchef, der ikke rigtigt har haft tid til at sætte sig ned og overveje fremtiden efter Symphogen.

“Det skal jeg finde ud af, men jeg ser ikke mig selv som nedslidt, selv om det har været hårdt. Jeg er kun lige blevet 50 år, så jeg skal da prøve et andet job eller to,” siger Martin Olin, der godt kan se sig i en lederstilling igen.

“Det har jeg da mod på, men helt ærligt har jeg ikke rigtigt haft tid til at tænke i de baner, fordi det har været så vigtigt for mig at sørge for, at det her lykkedes på den bedste måde,” siger Martin Olin.

Han bliver tilovers, da selskabet under Serviers ejerskab ikke får det samme fokus på investor relations og ejerforhold, og det ventes at Karin Garre, som kom til selskabet i 2018 er den oplagte kandidat til at overtage styringen med Symphogen, der bliver en del af Serviers R & D-organisation.

Symphogen kommer til at rapportere til R & D-ledelsen i Servier, og derfor får Symphogens ledelse en plads ret tæt på et direktionsmedlem.

“Det har været afgørende i forhandlingerne fra min side, at vi kunne sikre os, at vi havde en relevant position i en temmelig stor organisation,” siger Martin Olin.

Symphogen var en af Novo Nordisk Fondens investeringsselskab Novo Holdings første investeringer tilbage i 2000, da biotekselskabet blev stiftet, men lige nu ligner det ikke en af de bedste investeringer. Men spørgsmålet er, om Novo Holdings er skuffet over, hvordan tingene er gået og det potentielle afkast af investeringen i Symphogen.

“Vi ved ikke hvordan det rent finansielt ender, men det er klart, at man havde nok ikke regnet med, at det ville tage 20 år. Det tror jeg er fair at sige, men vi synes, at det udfald, der er kommet, er det bedst tænkelige udfald, vi kunne ønske for selskabet og aktionærerne,” siger Christoffer Søderberg.

Modellen der er brugt ved salget af Symphogen minder om den der blev brugt, da Santaris Pharma blev solgt til schweiziske Roche, hvor sælgerne får en lille forudbetaling, og resten af købesummen afhænger af, om der kommer succes med lægemiddelkandidaterne.

Derfor er der et ret stort interval, så hvis det hele mislykkes, så skal sælgerne ikke regne med et afkast, og får det hele succes, så kan den gamle drøm om et højt afkast måske genoplives for de tidligere ejere af Symphogen.

tofr@borsen.dk