ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bestseller har brugt 2,5 mia kr i marts

Ejer af Bestseller, Anders Holch Povlsen. Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Ejer af Bestseller, Anders Holch Povlsen. Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

I løbet af marts har den danske modekoncern Bestseller brugt 2,5 mia. kr. i likvider som følge af coronakrisen.

Hvis krisen rækker ind i efteråret og holder samfundet i knæ, bliver det rigtig svært

Anders Holch Povlsen, ejer og adm. direktør, Bestseller

Det skriver erhvervsmediet Finans.

Beløbet, der er forsvundet ud af koncernen i løbet af marts, overstiger det samlede overskud efter skat for 2018/19, der lød på den gode side af 2 mia. kr.

2,5​

mia. kr. har Bestseller tabt i løbet af marts


Og det har fået ejer og adm. direktør i Bestseller, Anders Holch Povlsen, til at skyde omkring 7,5 mia. kr., svarende til de seneste fem års overskud ind i nyt kapitalberedskab fra egen lomme og med hjælp fra sine banker.

"Usikkerheden om, hvornår coronakrisen letter, er det værste. Vi er havnet på et uberørt stykke land og kan ikke se, hvordan landskabet former sig foran os. Vi har beredskab til at klare foråret og sommeren samt komme igennem med efteråret. Men hvis krisen rækker ind i efteråret og holder samfundet i knæ, bliver det rigtig svært," siger Anders Holch Povlsen til Finans.

Mødt af hård kritik

Den familieejede modekoncern, der sidste år omsatte for 26 mia. kr. fordelt på 55 lande, har i løbet af de seneste uger været nødsaget til at fyre 750 danske ansatte, mens 2400 ansatte derudover er sendt hjem.

Efter udbruddet af coronavirussen i Danmark meldte Bestseller ud, at det ikke var planen at betale husleje for april til udlejerne bag de 250 danske butikker, men efter hård kritik fra flere sider valgte Anders Holch Povlsen, der er blandt Danmarks absolut rigeste personer, søndag at undskylde og betale huslejen for april. Holch Povlsen og Bestseller er dog ikke den eneste virksomhed, som har skiftet mening i forhold til huslejebetaling. Også tyske Adidas med danske Kasper Rørsted som topchef vendte i sidste uge rundt på en tallerken og valgte at betale husleje til sine udlejere, hvorefter sportsgiganten indrykkede en række helsideannoncer i tyske aviser med en undskyldning.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis