Da Børsen for nylig kunne afdække, hvordan en række bekendte fra Aarhus-området gennem længere tid har åbnet og lukket webshops på stribe med et spor af vrede kunder efter sig, som mener at være blevet snydt af ulovlig markedsføring og værdiløse produkter, fortalte de involverede, at ingen kunder fremover ville blive vildledt.
Efter at have lukket en række hjemmesider, viser en gennemgang af de tilbageværende dog, at det ikke lader til at være slut med vildledning. Her følger en række eksempler.
Apple-efterligninger med falske anmeldelser
Søren Bælum, der tilsammen med sin mor og sin kæreste er forbundet til mere end 20 hjemmesider i Børsens kortlægning af webshopkarrusellen, herunder politianmeldte Styled.dk, forsøger i øjeblikket at sælge efterligninger af Apples populære Airpods i mindst 11 europæiske lande under navnet Blackpods.
Oprindeligt blev de i Danmark markedsført som værende sat 50 pct. ned til 349 kr. Efter Børsens første henvendelse er førprisen på 700 kr. i Danmark blevet fjernet, så de nu står til 349 kr. som standardpris.
Men i de annoncer, som florerer på Facebook for produktet, står der fortsat, at der er tale om en rabat på 50 pct. Og i alle andre lande end Danmark, sælges høretelefonerne fortsat konstant som værende sat 50 pct. ned.
Anmeldelser med præcis den samme ordlyd går også igen på tværs af forskellige lande. Navnene på de personer, der angiveligt har skrevet anmeldelserne, er dog skiftet ud land for land, så de lyder f.eks. tyske, norske, svenske mm.
På danske Blackpods.dk skriver en Heidi Skousen.
“Super god kundeservice! Jeg kunne ikke tracke min pakke efter bestillingen. Jeg kontaktede dem, og søde Louise fra supporten sendte mig hurtigt tracking nummeret! :-)”
Den samme ordlyd er at finde i anmeldelser på bl.a. den svenske, norske, tyske og britiske hjemmeside. Her er det bare Heidi Skoglund, Jenny Solberg, Heidi Dreschner og Patrick Whyat, der angiveligt står bag dem. Se eksempler her:
Det samme er tilfældet med Søren Bælums salg af foundation under navnet Skinmatch.
Den danske hjemmeside Skinmatch.dk er blevet lukket efter Børsens første henvendelse, men i Norge og Sverige er der på samme måde fortsat enslydende anmeldelser med billeder af den samme kvinde.
I Norge hedder hun angiveligt Hilde Lyse, mens hun i Sverige hedder Heidi Skoglund – ligesom svenskeren, der angiveligt har anmeldt Blackpods i Sverige.
Det samme billede af den samme kvinde har i øvrigt været brugt på flere andre af Søren Bælums hjemmesider.
Børsen har sendt Søren Bælum en række spørgsmål på mail om de enslydende anmeldelser, førpriserne og annonceringen på Facebook om, at der er tale om 50 pct. rabat. Han er ikke vendt tilbage.
Massagepistol markedsført med stjålne videoer
Mark Haugaard og Halfdan Harring, der står bag domæner som Myposture.dk og Mymuscle.dk har for nyligt begivet sig ud i at sælge en såkaldt massagepistol. I Danmark sker det på domænet sandalmassage.dk.
Produktet er en efterligning af det engelske selskab Hyperices massageapparat ved navn Hypervolt. På det engelske selskabs hjemmeside advarer de om, at efterligninger af deres Hypervolt “svigagtigt sælges online”.
Mens det originale produkt koster omkring 3.000 kr., har Mark Haugaard og Halfdan Harring siden midten af oktober markedsført deres efterligning til 999 kr. Det første stykke tid angivet som værende på 50 pct. tilbud fra en førpris på 2000 kr., der kun gjaldt i en meget begrænset periode.
Efter Børsens første henvendelse blev førprisen i Danmark blevet fjernet, så standardprisen nu lyder på 999 kr.
Selvom det ikke er tale om en Hypervolt fra Hyperice, har Mark Haugaard og Halfdan Harring markedsført deres produkt med videomateriale taget fra Hyperice.
På nogle videoer har de forsøgt at sløre navnet Hypervolt på siden af apparaterne i videoen, mens der i andre videoer tydeligt har stået Hypervolt på siden af produktet.
Her har de forsøgt at sløre navnet på siden af maskinen:
Her ses det tydeligt, at der på videoen er tale om en Hypervolt:
Videoerne er nu fjernet fra hjemmesiden.
På den svenske udgave af hjemmesiden markedsføres produktet med ordene “Svensk produkt, Svensk design og Svensk virksomhed!”.
Det samme gør sig gældende med Mark Haugaard og Halfdan Harrings elektriske mavetræningsbælter ved navn Mymuscle.
I Sverige sælges de som “Svensk produkt, Svensk design & Svenska företag!”, i Norge som “Norsk produkt, Norsk design og Norsk virksomhet!”, I Holland som “Nederlands product, Nederlands Design & Nederlands Bedrijf!” og i Belgien som “Belgische product, Belgische Design & Belgische Bedrijf!”
Børsen har stillet Mark Haugaard og Halfdan Harring en række spørgsmål på mail.
Til spørgsmålet om, hvorfor de med materiale fra Hyperice har markedsført deres massageapparat som noget, det ikke er, svarer de.
“Vi har ikke forsøgt at markedsføre vores produkt som noget, det ikke er”.På spørgsmålet om, hvorvidt de vildleder deres kunder ved at sælge produkter som værende hhv. norske, svenske, hollandske og belgiske produkter alt afhængig af, hvilket domæne man handler på, svarer de:
“Vi har svensk kundeservice, vi sælger i svenske kroner og svensk domæne navn – vi mener derfor ikke, at vores info til kunderne er vildledende”.
Hårbørste med høje førpriser
I Randers står Sebastian Gaardsøe bag forretninger som Skintek.dk, Copenhagenhair.dk, Copenhagenlashes.dk og Lipzy.dk.
Før Børsens første henvendelse blev den såkaldte Copenhagen Hair Brush, der er en efterligning af en stylingbørste fra det amerikanske selskab Revlon, solgt til 399 kr. med en angivet førpris på 999 kr.
Efter Børsens første henvendelse til Sebastian Gaardsøe svarede han på mail, at han var bekendt med markedsføringsloven samt hvor længe ting måtte være på tilbud, men at der sker fejl alle steder, og at han agtede at forbedre disse.
Efterfølgende blev førprisen fjernet fra den danske hjemmeside, hvor stylingbørsten nu står til en standardpris på 399 kr.
På både den svenske og norske hjemmeside for produktet sælges børsten fortsat som værende sat 50 pct. eller mere ned med angivne førpriser på 1438 svenske kroner og 1338 norske kroner.
Her i Sverige:
Her i Norge:
Samtidig optræder der i begge lande videomateriale på hjemmesiderne med den originale stylingbørste fra Revlon, selvom det altså ikke er en sådan børste, Sebastian Gaardsøe sælger.
Mark Haugaard og Halfdan Harring har tidligere markedsført noget, der umiskendeligt lignede et produkt magen til i Danmark. Deres hed bare Coolbrush i stedet for Copenhagen Hair Brush.
Den danske hjemmeside for Haugaard og Harrings Coolbrush er lukket ned, men produktet markedsføres stadig i f.eks. Sverige og Norge. Her ligger der begge steder også videoer med den originale Revlon-stylingbørste, selvom det altså ikke er sådan en, de sælger.
Den originale stylingbørste fra Revlon kan købes til en standardpris på omkring 500 kr.
Børsen har spurgt Sebastian Gaardsøe på mail, hvorfor han har fjernet den høje førpris på hans Copenhagen Hair Brush i Danmark, men ikke i andre lande. Han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Genkendelige børster poppet op
Ligesom tilfældet med Søren Bælums Blackpods og Sebastian Gaardsøes Copenhagen Hair Brush, markedsfører forretningspartnerne Emil Schmidt og Frederik Sørensens ikke længere deres hjemmetandblegning ved navn Smilebright som værende på tilbud i Danmark.
Som med de andre produkter er Smilebright dog fortsat angiveligt sat 50 pct. ned i alle andre lande. Alle steder sælges det efter den angivne rabat til nogenlunde den pris, der nu står som førpris i Danmark.
Mens forretningspartnernes Hellotan.dk og Silkyskinco.dk for nylig er blevet lukket ned, er Trendydeal.dk samtidig poppet op, efter at Emil Schmidt Holding ApS oprettede domænet 24. oktober.
På webshoppen, der ser ud til at være under opbygning, markedsføres p.t. kun nogle makeup-børster, der umiskendeligt ser ud til at være magen til nogle, der for mere end et år siden blev solgt på hjemmesiderne Byfie.dk og Pariz.dk. Her var det bare Søren Bælum og hans mor Pia Fibiger Jensen, der stod bag.
Der optræder samtidig formuleringer som “Hvorfor bestille fra RynkePlastre?” og “Leveret mere end 35.000 plastre i Danmark”, hvilket henviser til webshoppen Rynkeplastre.dk. Det var en webshop, som Mark Haugaard og Halfdan Harring stod bag, indtil den blev lukket ned i kølvandet på Børsens første henvendelse til netværket af webshopejere.
Børsen har på mail spurgt Emil Schmidt og Frederik Sørensen om det er et tilfælde, at både produkter og formuleringer på deres nye Trendydeal.dk ligner og henviser til ting, som andre dele af det kortlagte netværk har markedsført tidligere.
De har ikke svaret på Børsens nye henvendelse, men både Trendydeal.dk samt Nutriblend.dk – hvor de markedsførte en efterligning af den kendte blender ved navn Nutribullet – er nu lukket ned.