ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nu advarer Trustpilot mod politianmeldt Aarhus-webshop: Har systematisk forsøgt af få fjernet dårlige anmeldelser

Trustpilot advarer nu sine brugere mod at stole på anmeldelserne af den politianmeldte webshop Styled.dk, da den aarhusianske tøjbutik angiveligt systematisk har forsøgt at få slettet kritik af dem på platformen.

Det fremgår af et gult banner, som Trustpilot torsdag d. 7 november har lagt henover skærmen, når man går ind på Styled.dk's Trustpilot-side.

Virksomheder
Jurister om webshopkarrusel: "Det ligner simpelthen organiseret svindel"
“Vi har opdaget, at dette selskab har rapporteret anmeldelser på en partisk måde, for eksempel ved systematisk af rapportere alle eller de fleste negative anmeldelser og/eller gentagne gange at have rapporteret anmeldelser, der ikke er i strid med vores retningslinjer,” skriver Trustpilot og fortsætter:

“Denne type adfærd bryder Trustpilots retningslinjer. Vi tager integriteten af vores platform meget seriøst. Vi vil derfor fortsætte vores bestræbelser på at beskytte platformens integritet, og vi vil informere vores brugere, når vi afslører forsøg på misbrug.”

Central del af netværk

Bag Styled.dk står bl.a. Søren Peter Fibiger Bælum og hans mor Pia Fibiger Jensen. Børsen har den seneste tid afdækket, at de to er centrale i et netværk af Aarhus-baserede bekendte, som åbner og lukker webshops på stribe med et spor af vrede kunder efter sig.

Virksomheder
Politianmeldt webshop sat til salg for 16 mio - ejere står bag mulig abonnementsfælde i Storbritannien
I sidste uge kom det frem, at Styled-forretningen indgår med 18 sager i et større sagskompleks, som politiets Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) har samlet og sendt til efterforskning hos Østjyllands Politi.

Samtidig er Forbrugerombudsmanden ved at samle over 20 klager mod Styled til én sag.

På Trustpilot fremgår det, at Styled.dk siden 1. januar i år har rapporteret i alt 1145 anmeldelser. Af de 1128 rapporteringer, som Trustpilot har færdigbehandlet, har de 991 af dem været ét-stjernede anmeldelser, og Styled.dk er lykkes med at få fjernet 654 anmeldelser fra platformen.

I de dårlige anmeldelser, som Styled.dk ikke er lykkes med at få fjernet, har vrede kunder over de seneste uger skrevet, at de har ventet uger på deres varer, at de finder kvaliteten af modtagne varer meget dårlig, at deres penge er blevet hævet med det samme, og at de har meget svært ved at komme i kontakt med selskabet.

Generelt
Champagne, fælles ferier, adresser og forretninger: Så tæt hænger netværket bag webshopkarrusel sammen
Virksomheder
Iværksættere forfulgt af politianmeldt Aarhusiansk webshop i årevis: "Vi kan kun håbe, at myndighederne på et tidspunkt vågner"
 
Politik
Aarhus-netværk åbner og lukker webshops på stribe: "Det ødelægger fuldstændig tilliden til, at man kan handle på nettet"

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis