ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Christian West havde egentlig taget en uddannelse som autolakerer, men kastede sig i 80’erne i stedet ud i det københavnske natteliv som dørmand i daværende CD Crew.

Og da Jesper Dahl med kunstnernavnet Jokeren sammen med de senere medlemmer af Den Gale Pose tog til Los Angeles i starten af 90’erne for at producere for blandt andre Eazy-E og Ice Cube fra N.W.A., fulgte Christian West med og stod for sikkerhed og logistik.

Det blev til fem hæsblæsende år på den amerikanske vestkyst, før Christian West vendte tilbage til Danmark og stiftede sit første vagtfirma, West Security, som han siden solgte til Dansikring.

I 2017 solgte han sit livsværk for et trecifret millionbeløb

I 2001 stiftede han AS Solutions, hvor kerneopgaverne blandt andet stod i at sweepe kontorlokaler og biler for aflytningsudstyr, traditionelle vagtopgaver samt at passe på kendte og forretningsfolk på farten.

Det helt store gennembrud hos de internationale kunder fik Christan West først, da AS Solution fik til opgave at passe på Bill Gates i Bella Center, umiddelbart efter at Microsoft-stifteren i Belgien havde fået smasket en lagkage i hovedet.

Siden har AS Solution udviklet sig til at være et af tech-giganterne i Silicon Valleys foretrukne livvagtfirmaer, og AS Solution har således både passet på Mark Zuckerberg, Bill Gates, Googles topchefer, rockstjerner og regeringsoverhoveder.

I 2017 solgte han sit livsværk til SOS International for et trecifret millionbeløb, men siden er West blevet hovedpersonen i en sag om bestikkelse af politichefer til gengæld for eftertragtede tilladelser til at bære skjulte våben.

Christian West, der i dag er 51 år, har de seneste 11 år boet i USA med hustru og datter.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis