Næst efter luftfarten er hotelbranchen måske den branche, der blev ramt tidligst og hårdest af corona-restriktionerne. Går man igennem en tidslinje for de tiltag, der er indført siden marts, så har samtlige af dem – uanset om man taler om grænselukning, afstandskrav, forsamlingsforbud eller lukketidsregler – ramt hotel- og restaurationsbranchen på en eller anden måde.
Det er rigtigt, at sommerpakker og rejserestriktioner har motiveret mange danskere til at blive hjemme på såkaldtstaycation. Det er godt for kystturismen og gør hotelkrisen lidt usynlig lige nu. Man skal bare huske, at de samme hoteller, der nu har travlt, har haft næsten totalt lukket i flere måneder siden marts.
Badehoteller er i udtalt grad sæsonforretninger. De er med deres egne ord “rige om sommeren, men fattige om vinteren”. To måneders tabt forretning – lige dér, hvor sæsonen skulle gå i gang – er umuligt at vinde ind igen, uanset hvor hurtigt man løber.
Nogle af især de mindste hoteller med den svageste økonomi kan risikere at skulle fyre eller lukke helt på trods af sommer- og hjælpepakker. Kystturisme udgør groft sagt kun halvdelen af den samlede sektor. Især de hoteller, hvis økonomi er meget baseret på fester og konferencer – men også mange hoteller i byer uden stor turisme – er i fare.
De fleste hotelfolk er optimister. De smiler til gæsterne og taler nødigt om dårlig økonomi. Men mange, som Børsen har besøgt til denne sommerserie, fortæller om søvnløse nætter, om store investeringer, der netop var gennemført – og om angsten for, at det måske er dem, der bliver tvunget til at skulle lukke en kro med historiske traditioner tilbage til 1800-tallet.
