ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Det lader til, at de kinesiske forbrugere har fået lyst og mulighed for at bruge penge igen i kølvandet på nedlukningen under coronakrisen.

Torsdag fortalte Adidas med danske Kasper Rørsted som topchef, at sportsgiganten i maj havde et salg i Kina, der er højere end i samme periode sidste år. Og det er godt nyt for danske virksomheder, der har forretning i verdens mest folkerige land.

“Adidas er en super god virksomhed at bruge som indikator for den generelle økonomi, fordi det er produkter, som ikke er livsnødvendige, som medicin og fødevarer er. Meldingen fra Adidas viser, at de kinesiske forbrugere er klar til at bruge penge igen, og det er enormt positivt,” siger Michael Bremerskov Jensen, der er fagchef for international handel hos Dansk Erhverv. ​​

Michael Bremerskov Jensen tilføjer, at det kinesiske comeback er vigtigt for det danske marked.

Dansk eksport til Kina er i dag langt vigtigere, end den var, da sars ramte

Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel hos Dansk Erhverv

“Dansk eksport til Kina er i dag langt vigtigere, end den var, da sars ramte i 2002-2003. I 2019 før coronavirussen lå Danmarks vareeksport til Kina på 36 mia. kr. Da sars ramte lød den på blot 6 mia. kr., så Kinas vigtighed for dansk erhvervsliv er mangedoblet.”

Hans Henrik Pontoppidan, generalsekretær i Danish-Chinese Business Forum, der repræsenterer over 100 danske virksomheder, som er eksponeret i Kina, mærker en fremgang.

“Vi kan mærke, at det lige nu går godt i særlig grad inden for e-handel i Kina. Landet er tre-fire måneder foran i forhold til corona, og det betyder, at Kina er særlig interessant, mens Europa stadig ligger lidt ned.”

Næste i rækken

Kina var det første land, der mærkede coronakrisens konsekvenser omkring årsskiftet. Et par måneder efter fulgte de europæiske nedlukninger, og derefter fulgte USA trop.

Dermed vil et logisk spørgsmål være, om de europæiske markeder om et par måneder også vil begynde at være tilbage i en mere normal tilstand?

36

mia. kr. eksporterede Danmark til Kina for i 2019

“Det har jeg stor lyst til at sige ja til, men det kan vi naturligvis ikke vide. Det er klart, at der er nationale forskelle og også på størrelsen og rækkevidden af de nationale hjælpepakker i de europæiske lande,” siger Michael Bremerskov Jensen og fortsætter: ​​

“Det er dog vores forhåbning, at vi i Europa kommer til at se et hurtigere økonomiskreboundtidligere end forventet og måske også hurtigere end i USA.”

Han vurderer, at det vil tage længere tid i USA at få efterspørgslen og økonomien i gang igen, da landet lukkede senere ned og også slås med andre problemer end corona i dag.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis