Coronakrisen startede i Kina, som allerede i januar lukkede store dele af økonomien ned i et forsøg på at stoppe smitten.
I krisens første fase var det vurderingen, at corona ville blive afgrænset til Kina. Dansk erhvervsliv fokuserede derfor på den isolerede effekt af den kinesiske sundhedskrise. Mange virksomheder oplevede faldende afsætningsmuligheder, men for mange virksomheder var det store problem, at de globale forsyningskæder blev brudt.
I marts blev det desværre tydeligt, at vi havde at gøre med en pandemi med voldsomme økonomiske effekter. Til gengæld fik Kina styr på smittekæderne, og i starten af april kunne Kina genåbne størstedelen af økonomien.
Når vi kigger på de økonomiske nøgletal fra Kina, er det tydeligt, at corona ramte Riget i midten hårdt. Detailsalget, investeringerne og eksporten faldt voldsomt på kort tid. Men siden april er der klare tegn på fremgang. Detailsalget steg pænt fra marts til april, og selvom vi endnu ikke har tal for maj, tyder meget på fortsat fremgang. Indikatorerne for både servicesektoren og industrien peger også i den rigtige retning.
Det gør også, at Kina kan begynde at finde tilbage til landets rolle i verdensøkonomien – og her er Kina blevet en økonomisk stormagt over de seneste 20 år.
I Danmark er ca. 850.000 arbejdspladser knyttet til eksporten. Korrigerer vi for, at en del af eksporten til eksempelvis Tyskland sælges videre til forbrug i Kina, er Kina faktisk vores fjerdevigtigste marked. Ifølge Axcelfuture er 55-60.000 danske arbejdspladser knyttet op på denne eksport. Så det gør en stor forskel for dansk erhvervsliv, at der nu atter er vækst i verdens næststørste økonomi. Dertil kommer, at forsyningskæderne nu kan genetableres.
At Kina langsomt er på vej væk fra coronakrisen, betyder ikke, at der ikke er økonomiske udfordringer i Kina. Handelskrigen ulmer fortsat, og måske påvirker krisen også på sigt de globale forsyningskæder til ugunst for Kina. Men på den korte bane er det kinesiske marked igen interessant for mange danske virksomheder.
